Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Haakon Haakonsftn.
stsrste Skibe paa Nordlandet, han’kunde overkomme, sammen i en Udhavn
paa Hstsiden af Skagen, og udrustede dem paa det bedste, for at msde
Thord: ogsaa Gyfjordingerne maatte vcere med, saa nsdigt de vilde. Da
hele Styrken var samlet, sendte han sin Frcende, den hsjst anseede Brand
Kolbeinsssn ’), med 240 Mand afsted for landvejs at ssge til Vesterlandet,
ganste som Asgrim havde sagt. Med den svrige Deel af Mandstabet,
der udgjorde 4ZO Mand, bemandede han Skivene, som han selv vilde
anfsre. Han havde 20 Skibe, hvilket Antal i Forhold til Mandstabet
viser, at de maa have vceret stsrre eller i det mindste sterkere bemandede
end Thords, thi der kommer 22 Mand paa hvert. Kolbeins eget var
ncesten saa stort som et Havstib, og forsynet med et Kastell ved Masten.
Alle hans Skibe vare stjoldhamgte, og ingen der paa Landet, heder det,
havde fsr seet Skibe saaledes udstyrede til Kamp. Han var altsaa Thord
i enhver Henseende meget overlegen, saavel i Skivenes Antal, som i
deres Stsrrrlse og Bemanding. Det var St. Hans Dag om Aftenen,
at ban gik til Sss. Just som man skulde lette Anker, kom der Sen
debud til ham fra Ssnderlandet og bragte ham den heel uventede Gfter
retning, at Gissur ThorvaldssM var kommen hjem fra Norge, og
snstede at tale med ham. Men Kolbein bad dem sige ham, at han nu
ikke kunde indstille Toget, som han stod i Begreb med at tiltrcede. Kol
bein sejlede ud fra Skagafjorden, forbi Skagen, og agtede sig lige ud til
Horn, da han ikke havde nogen Anelse om, at Thord allende var ham
saa ncrr. Thord var just midt paa Floen, da man fra hans Skibe op
dagede Kolbeins Flaade langt ude. I Festningen vidste man ikke hvad
det var, og Gn gjettede endog paa at det var Selhunde paa Driviis, men
snart stjsnnede man dog det Rette. Uagtet Fiendernes sjensynlige
Overmagt raadede dog de fleste til at ro ud mod dem og binde an med
dem, saa kamplystne og modige, eller rettere dumdristige vare de. Dog
anraabte Thord forinden, efter forstandige Mamds Raad, Gud om Bi
stand, og Jomfru Maria og St. Olaf om deres Forbsn, og aflagde
til den Gnde det hsjtidelige Lsfte, at han og de svrige skulde vandfaste
alle Fredage i et heelt Aar fra den Dag, samt holde scrdvanlig Faste
hver Lsverdag indtil Vintren, og derhos lade kjsbe Sjcrle - Messer
for Kong Harald Sigurdsftn i tolv Maaneder. Da dette var bekrcrf
tet med Haandtag, roede de trostigt ud mod Kolbein, der ved at see
dem ncerme sig gav Befaling til at lade Sejlene falde og tenge Skivene
’) Brand Kolbeinsftn var en Sen af den gamle Kolbein Kaldaljos, eller,
som han og kaldtes, Stadar-Kolbein, fordi han ejede Gaarden Stad i
Skagafjorden.
’) Heraf feer man, med hvilken Kjcerlighed Islcrndingerne maa have bevaret
Harald Sigurdsftns Minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
