Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Haakon HaakonSstn.
de ncermeste. Gyfjordingerne synes itte at have gjort mindste Mine
til at forene sig med ham, af Frygt for Kolbeins Overmagt. Flere
af Thords Skibe bleve tagne, og da Mandflabet ssgte over til de
andre, bleve de saa overfyldte, at de vare noer ved at synte. Thord
vilde alligevel ikte fly, men kcrmpede med magelss Udholdenhed og
Tapperhed, fsrst paa Svarthsvdes Skib, derncrst paa den saakaldte Og
narbmnden, hvor han Mede sig aller fremmest i Stavnen og selv opfor
drede Nordlcendingerne til at binde an med ham, om de torde. Man
greb, hvad man fik fat paa, og brugte det som Vaaben. Bolsxer og
Haandsrer kastedes fra det ene Skib til det andet; man brugte Scrl
og Hval-Harpuner, Sejlbomme, Aarer, Bcenke, o. s. v.; med saadant
Raseri blev der stredet. Men nu begyndte flere af Thords Skibe efter
haanden at liste sig bort, og det, hvorpaa han selv befandt sig, var saa
lekt, at man uagtet idelig Osen dog neppe kunde holde det fra at synke.
Alligevel bad han sine Mcrnd, da man meldte ham det, Me gjore ham
og sig selv den Skam at fly fm Striden. De bade ham da selv at ste
efter; men da han nu gik agter til Osterrummet, benyttede de sig af dette
Ojeblik til at hamle tilbage, og lcegge fra. Tette var Tegnet til al
mindelig Flugt, og saaledes var Slaget til Ende. Kolbeins stsrre
Skibe var tunge under Aarerne; han maatte derfor oppebie Havgulen for
at kunne sejle, og hindredes derved fm umiddelbart at forfslge de flyg
tende. Tre af Thords Skibe bleve liggende efter, af Mangel paa Folk,
de Mrige kom uhindret til Land ved Aarnes i Trekyllesfjorden, og de
trcette Krigere kunde endog tåge sig nogen Hvile. Her underssgte de
deres Tab. Af deres Flok vare forholdsviis kun faa faldne, men de
fleste af dem vare saarede, nogle endogsaa meget haardt. Derimod vare
en stor Mcrngde af Kolbeins Mcrnd som det siden viste sig over 80
—, drcrbte og end flere saarede >). Derfor var Thord heller ikte saa
misfornsjet med Slagets Udfald, som man stulde have ventet. Han
lod sine Mcrnd kalde sammen der paa Stmnden „til Huusthing", og tak
kede dem ien lang og smul Tale for deres gode Bistand. Han ytrede
endog, at fm denne Dag af havde hans og Kolbeins Lykke vist skiftes
om, saa stort et Folketab, som Kolbein ganske sikkert maatte have lidt.
Han forordnede, at da de havde mistet for mange Sejl og Aarer,
til at det kunde nytte dem at prsve paa at undkomme til Sss for Kol-
’) Saaledes Eturlunga Saga Vll. 32. Nogle yngre Haandssrifter af de isl.
Annaler angive, at efter hvad man antog, sinlde der vcrre faldne tilsammen
120 Mand, (I»l, S. 116), men dette er aabenbart for meget, og man
skulde ncrsten fristes til at antage at Haugsnesslaget her er forverlet med Floa
siaget. Af Thords Flok faldt der, med nogle, som siden, efter at vcrre faldne
i Fiendens Hcender, bleve aftivede, neppe flere end i det hpjeste syv eller aatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
