Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Haakon Haatonsftn.
sig af sig selv, og siges derfor ikte engang udtrykkeligt i Beretningen om
disse Forhandlinger. Kolbein dsde kort ester (22de Juli 1245), tun
35 Aar gammel, meget beklaget og savnet as sine Venner og Bekjendte.
Derpaa blev der sammenkaldt et Msde fra alle de Hereder, der stulde
tilfalde Brand, og paa dette blev han hsjtideligt anerkjendt, eller, som
det heder, valgt til Hovding over dem. Man indvilgede ham og, for
toelles der, merkeligt nok, alle de Indtoegter, Kolbein havde oppebaaret
af de samme Hereder, navnlig Saudetolden. Disse Afgifter traadte vel
i Stedet for den forrige Hov-Told, der oppebares af Godrrne under
Hedendommen, men som det lader, vare de betydeligt forsgede siden den
Tid: ogsaa et Skridt ncermere mod de monarchiste Institutioner’).
Efter denne uventede Forandring til det Vedre i Thords Stilling var
der naturligviis itte lcrnger Tale om nogen Overrejse til Norge, men han lod
Svarthsvde rejse i sit Sted for at forhandle de af Kolbein erholdte Varer, og
begav sig selv til Gyjafjorden, efter fsrst at have hsjtioeligholdt Ravn Odds
sons Vryllup med hans Broderdatter Thurid, Sturta Sighvatssons Dat
ter. Hans Venner fra Gyjafjord tilsagdes at mode ham i Midfjord.
Han ledsagedes af Sturta Thordsson, Thorleif i Garde o. fl., og havde
i alt et Folge af 90 Mand. I Midfjord forefandt han Gyfjoroingerne,
80 Mand sterke, og de rede alle tilsammen videre til Gyjafjorden, hvor
de ankom den 10de August. Tilfceldigviis kom just den samme Dag et
Skiv fra Norge sejlende md paa Fjorden, og bragte den Gfterretning,
at Urokja var dod i Norge St. Hans-Dag. Thord begav sig strår til
sin Wttegaard Grund, og havde Ssndagen efter (den 13de August) et
Mode paa Kristnes med alle Heredsmcendene, paa hvilket de aflagde
ham Trostabsed og tilbagegave ham alle de Gjendomme, der havde til
hort hans Fader Sighvat. Hvorledes de lode sig bevcrge dertil; om de
bleve holdte stadeslose, og da paa hvilken Maade, eller af hvem, siges itte,
men det lader dog til at det hele gik nok saa venstabeligt for sig, og man
maa derfor ncesten fristes til at tro, at Brand godtgjorde dem af Kol
beins 80. Strår efter, den fslgende Mariemesse (15de August), holdt
han et pr<rgtigt Gjestebud paa Grund, hvortil han fra det nys nawnte
Skiv havde forsynet sig med en Mcrngde Sl, der ikke altid var at faa
paa Island. De Mcrnd, der havde fulgt ham vestenfra, gav han ved
Afsteden store Gåver. Han havde nu paa det noermeste naaet sit Maal,
Gjenerhvervelsen af sine fa-drene Besiddelser, og hans Wdelmodighed mod
Svigerinden, Thurid Ormsdatter, kom ham nu til Gode. Men hans
dig og formanende Mand, har vceret udseet til Abbed Arnors Efterftlger og
bestyret Klostret, samt derfor s«dvanltgviis kaldtes Abbed.
l) Sturlunga Saga S. VII. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
