Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Haakon Haakonssen.
efter Juul kunde man sige, at der var aabenbart Fiendstab mellem begge
Hereder, Gyjafjoroen og Skagafjorden, uagtet der, som det heed, var
stuttet den Overeenskomst angaaende hine Fordringer paa Godserne i
Skagafjorden, at tolv as de bedste Mcrnd i Landet stulde afgjsre Sagen
ved Voldgift paa fsrst kommende Althing, til hvilken Tid der og stilledes
gjensidig Grid. Denne Aftale med tilhsrende Grid synes kun at
have vccret et Proformaverk, som man ikte agtede stort Thord lod
i al Stilhed sine Tilhcengere og Venner fra Vestfjordene kalde til sig ved
Folk af sine Omgivelser, der paastode at reise i deres private Grender.
Saaledes samlede der sig efterhaanden en Mcrngde til ham, Teit Styr
messsn, Ravn Oddsssn, Bjsrn Trumb, o. fl. Tette kunde naturlig
viis ikke i Lcengden undgaa Skagfjordingernes Opmerffomheo, alle
rede tidligt i Faslen sendte Brand ved paalidelige Bud et Brev til Gis
sur Thorvaldsson, hvori han bestrev ham, hvorledes Sagerne stode, og
bad ham snarest muligt komme med en klcrkkelig Folkestyrte til Skaga
fjorden, for ved sin Magt og Anseelse at indjage de urolige Hoveder i
Eyjafjorden Skrcrk og forebygge Blodsudgydelse. Han anmodede ham
ogsaa, efter Kongens Bud at overtage Bestyrelsen af Borgarfjorden,
hvor det vilde blive dem scrrdeles bekvemt at holde til i Forening. Han
klagede fremdeles over, at endog Bistop Sigvard nu havde begyndt at
helde til Thords Side, da han nemlig, efter Thords skriftlige Anmod,
ning om atter at maatte stedes til Kirkegang med sex af sine Mcrnd,
strax havde overdraget en Prest, bojtideligt at indfsre Thord i Kirken
til en anden end Thord, om end just ikte til Thorleif, hvem Kongen fra tld
ligere Dage havde meget imod. Thords Udsagn om ham sial vel forttares
derhen, at han, da Thorleif var mcegtig, for sin egen Sikkerheds Skyld
maatte have Bestyrelsen over Borgarfjorden, da han derved lettere kunde hindre
hiin fra at gjore ham Fortred,
’) Man var vel saa meget mere forberedt paa alvorlig Ufred, som der om
teren 4245—46 saaes en Komet (Sturlunga Saga VI!. 39).
’) Saaledes heder det udtrykkeligt i Brands Brev, Sturlunga Saga VII. 40,
uagtet der ej sortcelles, nåar Thord blev bansat. Men da det ovenfor ud
trykkeligt berettes, at Bisioppen paa Teits Anmodning ikke bansatte Thord
ved hans Tog til Skaalholt 1242, og der senere ikke forefaldt noget nyt
Sammenstod mellem Thord og Bisioppen, der kunde have fremkaldt Banscet
telse, saa kan man neppe gjette paa nogen anden Anledning dertil, end, saale
des som det ogsaa ovenfor, S. 248, er sieet, ved Thords og hans 15 Venners
Fredlpsdommelse. Thi det var i sig selv rimeligt, at Skogarmanden, der
„ikke maatte fedes eller fcerges", ogsaa tillige udstsdtes af det kirkelige Sam
fund, og Bisioppen greb dengang vist gjerne Anledningen dertil. Nu, da
Fredleshedsdommen ved Forliget maatte ansces hcrvet, var det ogsaa rimeligt
at Ercommunicationen hcevedes. Da flere af de 15 fredlsse Mcend, hgrte
hjemme i Vestfjordene, saa atmaasiee netop 6 vare tilbage hos Thord, bliver
ogsaa dette Tal en Bestycklfe paa det ovenfor antagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
