- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
274

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274 Haakon Haakonssen.
som man havde gjort Regning paa, tog han en Omvej, hvorved han
kom ovenfra nogle Hsjder ned mod den ene Arm af Skagfjordingernes
Hcrr. Dette afgjorde ncesten allerede Dagens Skjebne, thi da Brand og
hans Mamd nu maatte gjore en Vending mod Fienden, kom der Uor
den i deres Rcrkker, og da Sammenswdet stede, losnede snart deres
Fylking, „som om man styder en los Vegg til Side". Hertil kom nu
og Forrcrderi, thi en Mand i Brands Hcer, der var gift med en Slegt
ning af Thord og derfor var ham hengiven, tog, ester som det forud hem
meligt var aftalt, pluoselig Flugten med sin Ssn og en heel Teel an
dre. Gxemplrt smittede, iscer paa dem, der vare fra de vestligere Here
der paa Nordlandet. Derimod k<rmpede Brand og Skagfjordingerne
selv med den yderste Tapperhed, og uagtet de i Lcengden ikte kunde staa
sig mod Overmagten, anrettede de dog et stort Mandefalo i Thords Hcrr.
Han var selv n<rr ved at blive drcebt as en stor, sterk og tapper Koempe,
ved Navn lon Krappe, der uden at ense sit eget Liv kun havde Oje
for Thord og idelig såtte ind paa ham, indtil et vceldigt Steenkast knuste
hans Bryst og derved endte hans Liv. Brands ncrrmeste Venner og
Ledsagere omgave ham i en sluttet Trop, og forsvarede ham med opof
rende Hengivenhed saa lcrnge de kunde, men de falot omsider een for een,
og Brand maatte tåge Flugten. Da var allerede Flugten almindelig i
hans hele Hcer. Men Sejrherrerne forfulgte de Flygtende og nedlagde
mange af dem; Kolbein Gran indhentede Brand og forte ham fangen
tilbage til Valpladsen. Kolbein opsogte Thord og meldte ham, at han
havde Brand i sin Vold. „Hvi drcrber I ham ikke", spurgte Thord,
hvis Lidenstabelighed nu ikke synes at have kjendt nogen Grcendse. Kol
bein svarede, at han troede at Thord maastee kunde snste at tale med ham
fsrst. Thord, som havde sat sig for at hvile lidt, stod da op og vilde
gaa hen til ham. Men Ravn Oddsson sagde! „gaa ikke derhen, Thord,
hvis du ej vil skjenke ham Livet". Da blev Thord siddende, og sendte en
Mand hen, som klovede hans Hoved. Denne grumme Handling er en
hcrslig Plet paa Thords Minde, thi Brand var en i enhver Henseende
udmerket Mand, maadeholden og fredeligt sindet; hans Snste var kun at
vedligeholde Ro og Fred i Landet. Endog en af Thords egne Tilhamgere,
Skalden Ingjald Geirmundsson, der havde vceret.med i Floa-Slaget og
gjort et Kvad derom, digtede et Mindekvad over Brand, hvori han be
rommede ham som en af Landets ypperste og braveste Mcrnd, og udtalte
det Haab, at hans Sjcrl stulde finde evig Hvile i Paradiis Hvad
der saaledes kunde opbringe den ellers saa humane Thord imod ham, er
>) Sturlunga Saga vil. 42.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free