- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
279

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279
1247. Islandske Beglvenheber. Thords Tilbagekomst som Gneherre.
liges Politik, idet han derved desto lellere troede at faa Island stat
styldigt under sit Herredsmme ’).
31. Thord Kakales Herredsmme paa Island og Tilbagekaldelse til Norge,
Thord vg Bistop Henrik rejste endnu inden Sommerens Udgang
over til Island, udendog, som det synes at drage i samme Skib. Thord
landede ved Vestmanna-Oerne og begav sig fsrst til Kelde paa Ssn
derlandet, hvor han tras sin Svoger Halfdan og Syster Steinvar, der
ikke lcenge havde kunnet holde ud paa Grund, fordi Thords Moend, der
ligeledes skulde have Tilhold paa Gaarden, vare dem alt for uregjerlige;
siden reed han nord over Fjeldet til Grund, og ester et kort Ophold her
drog han ud, sor i Kongens Navn at underlegge sig Landet, idet han
begyndte med Borgarfjorden. Her havde allerede, som det oftere er
nawnt, Kongen ladet Snorre Sturlasssns betydelige Gfterladenstab i
faste Gjendomme og tillige, som det synes. Godord, erklære hjemfaldne un
der sig eller Kronen, og, saa vidt man kan stjsnne, forlenet Thord med dem
allerede ved hans forste Udfart til Island i 1242; om han end senere
havde frataget ham denne Forlening og overdraget den til Gissur, saa
ledes som vi ovenfor have antagrt, saa faldt det dog as sig selv, at den
nu fsrst og fremst maatte blive ham gjengiven som en Hoved-Grund
vold, paa hvilken han stulde bygge sin hele Virksomhed i Kongens Inter
esse. Han underlagde sig derfor og det lader itte til, at han msdte
den mindste Modstand, hele Heredet, hvis Bestyrelse han overdrog
Thorleif i Garde, ester fsrst at have ladet ham tilsvcrrge sig Trostabs
eed. Bessastad m. m. tog han under sin umiddelbare Forvaltning saavel som
Reykjaholt, hvor han agtede at tilbringe Vintren (1247—48). Tog aflagde
han fsrst Sturla Thordsssn et Bessg paa Stadarhool, rimeligviis for herfrå
at lade Underkastelses-Bud udgaa til Indbyggerne i de nordlige Ggne af
Vestfjordene, og det fslgende Aar (1248), i Faslen, da han var vendt tilbage
til Reykjaholt i Fslge med Sturla, kom ogsaa baade Navn Oddsssn og
Ginar Thorvaldsson fra Vatnsfjorden til ham, og tilsagde ham Lydighed
paa alle de svrige Vestfjordingers Vegne. Bistop Sigvard indfandt sig
>) Sturlunga Saga, Vil. 46, 47. Haakon Haakonssons Saga Eap. 257; jvft.
ovenfor S. 41.
’) Paa Vestmanna-Verne medtog Thord et stort Parti Viin, som SvartlMde
havde opkjsbt for ham i Norge, da han, sanledes som det ovenfor er deret
ter, drog derover med Gyvind Bratt i 1245. Svarthovde havde opholdt sig
et Aar i Norge, og kom hjem, just som Thord forlod Island 1246. Han
efterlod derfor Vinen paa Vestmannaserne indtil videre. Man ster heraf, at
Thord agtede at fere et stort Huus, og beverte godt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free