- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
280

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280 Haakon Haakonsftn.
ligeledes hos ham; i Forstningen faldt der lidt uvenlige Ord imellem
dem, men da Thord stjenkede en Gaard til Skaalholt Kirke for sin Fa
ders og Moders Sjcrle, blev alt nok saa godt. Hen imod Paaske vendte
Thord tilbage til Norderlandet, og gjennemrejste hele Fjerdingen, hvis
Indbyggere uden mindste Modsigelse underkastede sig hans Herredomme;
der var ikke engang Tale om at krceve Voder as ham for Brand Kol
beinssons Trab. Nu var Raden til Sonderlandet, hvor Gissur havde
sine Venner og Tilhcrngere. Da Sommeren kom, reed Thord med en
talrig Skare til Althinget, hvor denne Gang de fleste Stormamd i Lan
det vare forsamlede og fluttede sig til Thord, med Undtagelse af Gis.
sursMcrnd. Gndog den nys ncevnte, unge Scemund Ormsssn paa Svi
nafell, Herre over Sida, og et Par andre Ostfjordinger, der hidtil havde
staaet udenfor Partierne, sogte Thords Beskyttelse. Tette var saa meget
mere merkeligt, som Scrmund var ncer bestwgtet med Gissur Thorvaldsson.
Thord raadede derfor saa godt som uindstrcrnket paa Thinget, og lod sin
Frcende, den oftere omtalte Olaf Thordsson Hvitastald, vcclge tilLovsige
mand. Terpaa henvendte han sig i haarde Udtryk til Sonderlcendingerne,
og spurgte dem, om de, siden det lod til at de stel Me vilde lyde ham,
dog ej i det mindste vilde unde ham Voder for hans Faders Trav. Te
gave ingen Agt paa hans Ord i han truede dem da med, at deres.Trods
skulde komme dem dyrt at staa, og forlod Thinget. Om Hosten, da
Skibsfarten var sluttet og det havde viist sig, at Gissur ej kom til Lan
det i dette Aar, gjorde Thord Truslen til Virkelighed; han reed syd over
Kjolen til Sonderlandet med et stort Folge, og nu gik det ud over alle
Gissurs Thingmcend, der maatte boje sig for ham og enda oven i Kjobet
finde sig i, at han paalagde dem en Pengebod, hvilken de foretrak at ud
rede fremfor at gaa ham aabenbart til Håande. Kun faa vovede at tåge
til Gjenmcrle imod ham, hvor forbitrede de end vare over at maatte lide
stig Behandling, og den folgende Sommer (1249), da Thord atter indfandt
sig paa Thinget, fandtes der ikke Spor af Opposition, og Sonderlcendin
gerne udredede de dem paalagte Voder, vistnok med Harme og hemmelig
Knurren, men uden aabenbar Modsigelse. Saaledes havde Thord virke
lig i Lobet af et Par Aar drevet det til at blive Gneherre i Landets trende
vestlige Fjerdinger, samt derhos at erhverve betydelig Indflydelse i den
ostlige, hvor han knyttede den mcegtige Scrmund Ormsson end ncermere
til sig ved at give ham sin Broder Sturlas Datter Ingunn til Ggte.
Naar vi betragte denne Thords raste Fremgang, kunne vi umuligt an
det end tilstrive Kongens, og hvad der maastee var mere, Cardinalens i
Pavens Navn udstedte Opfordring den storste Indflydelse i saa Hen
seende. Vel havde Thord allerede for sin Afrejse beherstet Vesterlandet
og en kort Tid ligeledes raadet for hele Nordlandet, men Skagfjordin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free