Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Haakon HaakonSftn.
ypperlige Venner —, skulde fremdeles forestaa sine Godord paa Sster
landet, der ved Thords Bistand og listige Politik vare blevne betydeligt
forsgede; og de maatte alle love ham at understolle hinanden indbyrdes,
om det skulde belMes. Ligesaa bestemtes det, at de itte under nogen
Forevending skulde give Slip paa de dem overdragne Herskaber, uden
nåar han selv kom tilbage og fordrede det, eller personligt tilstrev dem
derom. Ester derpaa at have tåget en venlig Affied med dem alle, og
stjenket dem gode Gåver, gik han ombord, og sejlede assted, vistnok i den
Tro, at hans Fravcerelse itte vilde blive langvarig, at hans Magt var
for vel befcrstet paa Island til at kunne rokkes, og at hans Ophold i
Norge nu, siden han havde faaet de anseede Scrmundssonner bragte i
Kongens Vold, snarere vilde bringe ham Hirder og Udmerkelse, end Übe
hageligheder’).
Heri bedrog han sig dog hojligen. Thi Kongen, som aldrig havde
hast nogen synderlig Forkjcerlighed for ham, og alenr gjort ham til en
saa stor Mand ester Biskop Henriks Anbefaling, fcrstede ikke mindre Lid
til Henriks Ord, da denne dadlede ham og stildrede ham som en ær
gjerrig, herstesyg Mand, til hvem man aldrig i Fremtiden kunde have
nogen Tillid. Kongen havde derimod bevidnet Bistoppen sin hejeste
Tilfredshed med den Iver, han havde udviist i hans Anliggender, og
beholdt ham hos sig den hele Vinter, hvorved der var Lejlighed nok for
Bistoppen til at vedligeholde den ugunstige Stemning, Kongen ncrrede
mod Thord. Heller itte var der nogen as dennes Venner tilstede, som
krafligt kunde tåge hans Parti. Aron Hjorleifsson var paa Island, og
rejste fsrsl, som det synes, tilbage til Norge med Thord selv. Da Sce
mundsssnnerne kom til Norge "), forstaar det sig as sig selv, at heller itte
disse gave Thord noget godt Lov, og Kongen var sikkert for retstaffen til
ikke at erkjende, at hans Frcmfcerd mod dem var uforsvarlig, saa meget
den end for Resten sigtede til hans Fordeel. Saa vidt man kan stjsnne, ssgte
han og at gjore den mod dem begaaede Uretfcrrdighed god igjen, og knytte
dem til sig ved Venlighed. Han modtog dem venstabeligt! de maatte vistnok
’) Sturlunga Saga, VlI. 52.
°) Tiden, da Scemundssennerne kum til Norge, angives forskjellig!. Annalerne
ncevne 1249, men Sagaen siger udtrykkeligt (Vil 51), at det var samme Aar,
Thorgils og Biskop Sigvard rejste, altscia 1250. Dog heder det siden i
Gap. 53, at de opholdt sig to Vintre hos Kongen, og da det er vist, at de
rejste hjem 1251, viser dette atter hen ftaa 1249. Fortcellingen i Sagaen er
imidlertid saadan, at 1249 ikke passer, og man maa derfor antage, at
Tiden ej er nejagtigt betegnet, men Meningen lun den, at de tllbragte over
et heelt Aar i Norge. Thi saa meget er vist, at de maa vcrre komne hid
temmelig tidligt om Sommeren 1250, i det mindste stede Overfalbet paa
Hvaal fer Thingtiden, altsaa vel sidst i Mai.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
