Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Haalon Haalonsftn.
til Sikkerhed for Sturlungepartiets Lydighed, him neppe af anden Grund
end den, at han onstede at opholde sig nogen Tid i sit Hjem og udhvile
ester sine byrdefulde Forretninger, hvilket han trygt kunde gjore, da han
fer sin Afrejse havde indsat den paalidelige Abbed Brand til sin Vicar.
Men Hoststormene gjorde en uventet Forandring i den hele An
ordning. Semundssonnerne rejste forst fra Norge; de havde en haard
Overrejse, kom endelig ind for Michelsmessetider under Sonderlandets
Kyst, men fik her en saa forferdelig Storm at Skibet brast under dem,
og de selv med den ovrige Besetning, paa fire Mand ner, druknede.
Gissur, Thorgils og Bistop Henrik, der noget senere indstibede sig til
sammen paa eet Fartoj, bleve ved Modvind drevne tilbage under Norges
Kyst, lede Skibbrud, og maatte tilbringe endnu en Vinter i Norge, for
det forste i Throndhjem. Det var under dette Vinterophold her, at
Thorgils havde den Dyst med Knut Jarl, om hvilken det i det fore
gaaende er talt’). Da Vaaren kom, begave de Skibbrudne sig atter
til Kongen, som dengang opholdt sig i Viken, og der blev nu gjort no
gen Forandring i den tidligere Bestemmelse, idet Gissur nu fik beholde
sit forrige Herredømme paa Sonderlandet, imod at afgive den ostligste
Deel as Nordlendinge-Fjerdingen ved Skjalvandafljot eller det saakaldte
Thingeyjar-Thing, til Finnbjorn Helgesson, de skulde tåge sin Bolig paa
Grenjadarstad. Gissur, Thorgils og Finnbjorn skulde vere forpligtede
til gjensidigt at understolle hinanden. Thord Kakale blev affunden med
den kongelige Syssel i Gauldalen, uden dog derved at kunne troste sig
over Tadet af sin Magt og Omstyrtningen as alle de Dispositioner, han
for sin Afrejse havde trustet til Bedste for sine Venners.
Disse havde imidlertid allerede faaet en Forsmag paa, hvor vansteligt
det vilde vcere for dem at holde Stand mod det fiendtlige Parti, hvis
de ikke vare langt mere aarvaagne og handlede mere i Fellesstab, end
det lod til at nogen af dem egentlig stjottede om. Agmund Helgesson
viste sig atter paa Osterlandet, og tenkte seent og tidligt paa at hevne
den ham af Vemund tilfojede Fornermelse, uanseet at Abbed Brand fik
meglrt et Forlig mellem dem, hvorved man troede alt Fiendstab hevet.
Agmund tog heller ikke i Vetenkning at hykle det venstabeligste Sinde
lag mod Semund, uagtet han uafladeligt ponsede paa Svig; det gik saa
vidt, at han efter sin Hustru Steinunns Dod om Vaaren 4252 tilskrev
Semund et Brev, hvori han i de bevegeligste Udtryk talte om at Stein
l) Se ovenfor S. 215. Scrmundsfsnnernes Dod henfores i et Nekrologium til
25de September, 4 Dage fer Mchelsmesse.
°) Sturlunga Saga VII. 53. Haaton Haatonsfons Saga Caft. 273. De islandsie
Annaler. Th ords Syssel var vel den samme, som Gissur for havde hast,
fe ovenfor S. 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
