Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Haakon Haakonsson.
Veje ’), saa at de vidste god Bested om, at han Onsdagen den 17de
December selv femtende gjestede Olaf Hvitastald paa Stavaholt. Intet
kunde falde belejligere for dem, da et Overfald paa Neykjaholt, hvor
der var saa mange Folk samlede, vilde have haft storre Vansteligheder.
Olaf Hvitastald, stjont Thorgils eller rettere Kongens Interesser meget
hengiven, kunde dog ikke godt fore Vaaben mod sin egen kjodelige Bro
der Sturta. Thorgils og hans Maind tilbragte en lystig Aften paa
Stavaholt. Blandt meget andet taltes der og om Rygterne fra Vest
fjordene, men Olaf sagde at Kan intet havde merket, saa at der vist ikke
var nogen Fare. Man lagde sig i god No til Sengs, og de flestes
Vaaben bleve hcrngte op paa Veggen, da ingen troede at de vilde faa
Brug for dem. Tilfceldigviis laa tun Thorgils’s Vaaben saaledes at han
strår kunde faa dem fat. Snart laa alle i den dybeste Sovn. Det
var klart Maanestin, Barfrost og fast lis baade paa Vande og Myrer.
Ud paa Natten vaagnede nogle af Thorgils Mcend og Horte en sterk
Dundren, ligesom af Hestetrampen paa lis Dorene stode nemlig
aabne, fordi Huusfruen, som var bestjeftiget med at brygge 01, og ikke
vilde ulejlige Gjesterne med Rog, havde ladet gjore Ild til Kjedlerne
ude paa Gaardspladsen, saa at man idelig maatte gaa ud og ind. Man
vcettede Thorgils, men han sagde at det kun var Hestene som bleve
redne til Vands, og lagde sig strår til at sove igjen. Strår efter hor
tes Donnen langt sterkere end for, saa at Husene skalv, og i samme
Ojeblik blev der raabt ind i Stuen, at en stor Skare Folk kom ridende
ind paa Gaarden med Vaaben i Haand. Da blev der en stor Forvir
ring; alle fore op, og kunde i Morket neppe engang finde sine Klceder,
end sige Vaabnene; Thord Hitnesing, Thorgils’s Sengkammerat, fik fat
paa et Skjold, som han rakte ham, og Sverdet havde han hos sig.
Det forste, Angriberne gjorde, var at bescrtte den Tor, der var ncrr
mest Kirken; her styrtede de ind med Naab og Banden, og Navn, som
forst tog til Orde, sagde at de, der vare saa kjephoje ved det sidste Mode,
nu kunde komme frem og ikke krybe i Skjul. Thorgils svarede, at hvis
Angrebet gjaldt ham, var dette heller ikke hans Agt, men han onstede
kun at vide, om han selv og hans Folk skulde faa beholde Livet, og
hvad overhoved denne Ufred skulde betyde. Ravn sagde, at han ingen
Grid vilde love. Da der nu blev bragt Lys ind, spurgte Thorgils ef
ter Sturla, som han ikke sirar fik Oje paa. Sturla traadte frem, og
’) Der fortcelles saaledes, at en af Wnderne i Nærheden, ved Navn Thorstein,
der var i Forstaaelse med Thorgils’s Fiender, havde gjort sig Grinde paa
Reytjaholt, foregivende at bringe noget Vaadmaal til Thord Hitnesing, og
var forbleven der saa loenge, indtil det hele Felge var draget af Gaarde og
han vidste hvor de skulde hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
