Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
4252. Islandsie Beglvenheder. Ravn og Eturla overfalde Thorgils.
gav sig tilkjende. Thorgils spurgte ham, om han vilde give ham og
hans Mccnd Grid. Men Ravn tog Ordet og sagde, at Sturta ikke
skulde raade for Griden, heller ikke skulde Thorgils nyde anden Grid
end den, han havde tiltcenkt sin Frcende Sturta. I det samme rejste
Huusbonden, Olaf Hvitastald sig, og talte Ravn og Sturla haardt til
Rette; han truede dem med at bede Gud og St. Nikolaus, hvem Kir
ken med tilhorende Gaard var indviet, at hevne deres Frekhed, og sagde
at det passede sig bedre for Sturla at stille sig foran Thorgils til hans For
svar, end at staa mellrm hans Fiender. Sturla erkjendte Olafs gode Vilje,
men kunde dog ikke nu, sagde han, handle anderledes. Flere af Thor-
Mcrnd fik nu Grid, men den djerve Berg Aamundesson, hans
fieeraarige Ven og Ledsager, erklcerede at han ej vilde modtage Livet, hvis
isse ogsaa Thorgils fik beholde det. Thorgils spurgte nu atter Ravn og
Sturla, hvad der var Aarsagen til at de overfaldt ham med saadan
Hadsthed. Og nu rykkede Ravn ud med den Bestyldning, at han skulde
have lovet Kong Haakon at drcrbe Sturla, ja endog edeligt forbundet sig
dertil. Thorgils erklcerede dette for en Usandhed; det var lige saa langt
fra Kong Haakon, sagde han, at ville paalcegge ham et saadant Nidings
verk, som fra ham selv at ville paatage sig det. Ravn sagde, at det var
frekt af ham at ville benegte det, nåar Kolbein og Are Ingemundsssn,
som selv vare her ncervwrende, kunde bevidne det. Gr det muligt, spurgte
Thorgils, at Kolbein og Are kunne sige noget saadant? Te vedbleve at
forsikre det. Berg og flere af Thorgils’s Mcend paastode, at det var
den stsrste Logn, og forundrede sig over, at man havde kunnet finde
paa sligt. Thorgils sagde at det ikke nyttede at modsige dem, nåar
de havde Magten. Han stod imidlertid med Sverdet i Haanden, fcerdig
til at modtage den fsrste, der vovede at lcegge Haand paa ham; Ravn
sagde derfor, at hvis han såtte sig til Modvcerge, fik han ingen Grid;
den eneste Maade, hvorpaa han kunde frelse Livet, var at overgive sig
paa Raade og Unaade, og lade ham og Sturla bestemme alle Forligs
vilkaar. „Selvdom indrsmmer jeg hverken dig, Ravn, eller Sturla,
eller nogen anden Mand her paa Island", var Thorgils’s Svar, „saa
lcenge Kong Haakon lever; jeg forlanger Kongens Dom i vor Sag".
Terpaa vilde naturligviis de andre ikke indlade sig, og med de Ord:
„det nytter lidrt om vi to, Thord og jeg, vilde give os til at kcempe
mod den Mcengde bevcebnede Mcrnd, som omringe os", kastede han Vaab
nene fra sig, sprang frem af Sengerummet, og lod sig gribe. Han og
Thord bleve bragte ind i et Kammer og Tsren tillaaset udenfra, medens
Ravn og Sturla raadstoge om, hvad der nu skulde stee. Thorgils dulgte
ikke for Thord, hvor sorgeligt han fandt det, om han nu skulde do,
uden at have udfort Vedrifter, hvorom Historien siden vilde tale, ja uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
