- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
306

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Hanfon Haatonsftn,
kunne lyttes ham, som Kolbein unges Systersen, at hage sig fast i Ska
gafjorden, og derved skaffe sig et Slags Erstatning for Tadet as Herre
dømmet over Vorgarfjorden. Rigtignok stod Skagafjorden nu under
Gissur, men vi have allerede seet, at Thord itte hadde saa meget til
overs for denne; han troede vel og at finde, at Gissur itte havde un
derstottet ham saa klcetteligt, som han kunde og burde. Vistoppen selv
understottede hans Plan, og ledsagede ham tredie Juledag til Flugu
myre, hvor der til ncrste Dag sammenkaldtes et Heredsmode; her beret
tede Vistoppen, hvad Skjebne Thorgils havde hast, og Brodde, Kol
beins Svoger, traadte frem, bad Bonderne mindes deres Kjmlighed til
Kolbein, og sagde at det nu var Naad til at saa det Onste opfyldt,
han saa ofte havde HM dem ytre, nemlig at faa en Hovding af Kol
beins Mt. Der blev talt frem og tilbage om Sagen, uden at man
dog kom til nogen Veslutning; Planen gik saaledes for det forste over
styr, og Selstabet vendte tilbage igjen til Hole. Siden fik man Bud
fra Gissur, at denne havde vcrret vel underrettet om den Fare, der
truede ham, saa at Ravn og Sturta, om de end vare komne over Aaen,
itte vilde have tunnet gjore ham noget. Han lod ogsaa Vistoppen
hilse, at han endelig maatte passe paa at Skagfjordingerne bleve
ham troe. Dette behagede itte Thorgils, da det ganske krydsede hans
Plan; han vovede dog itte at sige noget til Vistoppen, men raadforte
sig herom med sin Ven Aron, der opholdt sig denne Vinter hos Vi
stoppen, som det ovenfor er meldt. Aron gav ham det Raad, at ride
for hver Mands Dor i Skagafjorden med 30 Mand, og saaledes til
tvinge sig Herredommet. Men herpaa vilde dog Thorgils itte indlade sig.
Siden efter kom der Bud, at Ravn og Sturta skulde vcere i Vente med en
Hoer as 360 Mand vestenfra, og Rane Kodraansson og Gyjulf ligeledes med
en Flok sstenfra, for at faa Thorgils i sin Vold. Ved Biskoppens, Broddes
og Paal Kolbeinssons Indflydelse fik man i Hast samlet en Deel Folk for at
mode dem, men siden viste det sig, at det, i det mindste hvad Ravn
og Sturta angik, var blind Allarm. Bonderne, som saaledes vare ulej
ligede til ingen Nytte, forlangte Hjemlov, og afgjorde imellem sig, at
de for en anden Gangs Skyld alene vilde forsvare Heredet, men itte
drage iet fremmed Hered. Alligevel foreslog Aron Hjorleifsson for
Thorgils, forend Flokken endnu havde oplost sig, at han burde benytte
Lejligheden og ride lige los paa Rane Kodraansson, for i det mindste
at skaffe sig denne Fiende af Halsen, og da Thorgils indvendte at det
itte nyttede, siden Vsnderne just havde truffet him Aftale, erklcrrede Aron
ham reent ud for modlos, en Bestyldning, Thorgils flog hen i Spsg, og
som han heller itte fortjente. Men Bmderne havde nu engang itte Lyst
til at slaas for hans Skyld, uden i hsjeste Nodvendigheo. Nogle bade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free