- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
309

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4253. Islandske Begivmheder. Thorgils i mislig Forfatning paa Stad.
Bistoppen kunde saaledes ikte ved sin Hjemkomst til Hole bringe
Thorgils nogen tilfredsstillende Gfterretning, og Thorgils, som merkede
at hans Ophold der med mange Folk forvoldte Bistoppen alt for store
Udgifter, skjemt den gjestfrie Mand selv itte lod sig forlyde med noget,
bestuttede at drage bort, og modtog derfor med Glcede Abbed Brands
Tilbud, at flntte til bam paa Skaalholt indtil videre. Da han havde
vceret der en Stund, fik han det saaledes ordnet med sin Fader Bodvar,
at denne flyttede til en afsine andre Gaarde, Gyre, vestenfor Helgafell
men overlod Thorgils Stad, hvor han hidtil havde boet, og hvor Thor
gils nu om Vaaren opslog sin Bolig, idet han tildeels maatte laane sig
frem hos Bsnderne for at skaffe sig den nsdvendige Besetning. Han
maatte nu for det fsrste ganske slaa Tanken om at blive Herre i Borgar
fjorden af Hovedet. Gt Slags Forssg paa at vise sig som saadan gjorde han
ved Althinget, idet han sendte en Fuldmcegtig i sit Sted for at fare med
Neykholtingernes og Isklemoendenes Godord, som det heed, det vil sige
representere ham som Bestyrer af disse tvende borgarfjordfle Godord,
men uagtet Gissur selv og hans Ssnner vare paa Thinget med 700
Mand, drev dog Thorleif, der havde faaet Understottelse as Ravn, det
til at ncevne alle Dommene for de borgarfjordste Godord, og det uagtet
Ravn ikke engang var tilstede paa Althinget, men kun havde underststtet
Thorleif med Folk, og med sin mcegtige Indflydelse. Gissur svigtede
Thorgils aabenbart. Saaledes havde Thorgils for det fsrste udspillet sin
Rolle, og maatte holde sig saa godt han kunde paa Stad, uden at deel
tage stort i Dagens politiske Begivenheder.
35. Partiernc forandre Stilling. Gissur forligt med Ravn og Sturta.
Hemmeligt Forlig mellem Sturta og Thorgils.
Aarsagen, hvorfor Gissur tog sig saa lidet af Thorgils, tvert imod
det Lsfte, han havde givet Kongen, var vel for en stor Teel, at han
itte i sig selv havde noget tilovers for, eller nogen Tillid til ham, som
Sturlung, og derhos nu senest maatte finde hans Bestrcrbelser for at
gjsre sig til Herre i Skagafjorden hsjst ncergaaende; men fornemmelig
maa man dog tilstrive det den Omstcendighed, at Gissur flet ikke meente
det alvorligt med at befordre Kongens Sag, men alene havde modtaget
hans Bestittelse for derved des lettere selv at skaffe sig selv Magten. I
’) Dette maa ej forverles med Eyre i Arnarfjorden, Ravns Gaard; det er Gyre
paa Sydsiden af Breidafjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free