Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Haakon Haakonsftn.
skulde underholde; og de Forholdsregler, han maatte gribe til, for at
flasse sig det nodvendige, vare af den Natur, at de maatte vcette almin
delig Misfornojelse. Hans Venner onstede derfor mrget, at ban kunde
komme paa en bedre Fod med Ravn og Sturta, og hans Svoger, Thord
Hitnesing, opsogte endog denne sidste, for at indlede Underhandlinger.
Sturla, der var fredeligt sindet og i Grunden intet heller onstede end at staa
paa en god Fod med sin Familie, lyttede gjerne dertil; hans storste Be
tcenkelighed rejste sig egentlig kun deraf, at han vidste, Thorgils vilde
forlange svcere Boder for Overfaldet, og dette var bans svage Side,
da han altid trykkedes af Pengemangel. Alligevel erklwrede han sig vil
lig til at holde en Sammenkomst med Thorgils lcengere ud paa Som
meren; Tiden skulde siden ncermere bestemmes. Det tras sig nemlig saa
belejligt, at Ravn Oddsson hele Sommeren skulde opholde sig i de nord
vestlige Fjordegne, indtil Bryllupstiden paa Flugumyre ncermede sig;
ellers havde Sturla ikke vovet at indlade sig med Thorgils, af Frygt
for Ravns Vrede, og selv nu stede det med den yderste Forsigtighed og
i dybeste Hemmelighed. Der var vistnok dem, som ogsaa forestoge Thor
gils at forlige sig med Ravn, og tilbode deres Megling, forestillende
ham hans liden Gvne til at prove Krcefter med Storfolk, men herom
vilde Thorgils endnu intet hore. Thorgils gjorde imidlertid et Forsog
paa at lade Borgfjordingerne fole sin Vrede, idet han gjorde et Skynd
tog til Reykjaholt og sogte efter sin Frcende Egil Salmundsson, paa
hvem han var opbragt, baade fordi han atter havde tåget Gaarden i Be
siddelse, og fordi han nu stjsnnede at han havde spillet under Dcekke med
hans Fiender. Dog kunde han ej finde ham, hvorimod han fandt den samme
Mand, som tidligere havde bragt Ravn og Sturla Gfterretninger om hans
Besog paa Stavaholt him uheldige Wen, og lod til Straf hugge Haanden af
ham. Ligeledes overfaldt han en Prest paa Gaarden Sidumule i Nabolaget,
som han ogsaa havde mistcenkt for at have staaet i Ledtog med hans Fiender,
og lod hans Son drcebe. Ved saadan uklog Ferd kunde han ikke andet
end opirre Gemytterne mod sig ’). Strax efter fandt den aftalte Sam-
l) Sturlunga Saga, Vill. 49—24. Her fortcrlles (Cap. 21) et Trcrk af Thor
gils, der stiller hans Ridderlighed i et klart Lys, saa at vi derved endog for
en stor Deel forsone os med hans Voldsomhed og Übesindighed. Han reed
en Dag, for Moro Skyld, med sit Feige til det varme Bad paa Lysehval,
hvor en vis Vestar Torvesspn boede. Dennes smukke Kone loreid stod just
og vasiede. Thorgils tog hendes Haand og begyndte at fjase med hende; da
Vestar saa det hjemme fra Huset, greb han forbitret et Sverd og styrtede ud
mod Thorgils; dennes Folk grebe ham dog strår og vilde mishandle ham,
men Thorgils sagde, at de skulde lade det vcrre, da Manden havde viist at
han havde Hjertet paa rette Sted, idet han vilde hevne en Forhaanelse, som
han troede var ham tilftjet; dette havde dog langt fra vcrret hans (Thorgils’s)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
