Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
1253. Islandsie Begivenheder. Overfaldet ftaa Flugumyre,
Hojtidsdag, sad Isleif, Gissurs anden Son, og Ravn ved Siden af
hinanden, dråk sammen af eet Solvkar, og kyssede hinanden for hver
Gang de dråk hinanden til. Og dette kunde Ravn gjore uden at lade
sig merke med det mindste, uagtet han vidste, at Fienderne allerede lurede
i Ncrrheden, og at den unge Isleif, som han kyssede og viste saa me
gen Venlighed, om faa Dage maastee vilde ligge begraven under det ned
brcrndte Huses Ruiner. Man havde i Sandhed allerede drevet det vidt i
Falsthed og Forstillelseskunst der paa Sen. Sturta derimod vidste om
intet, og var aldeles uskyldig; Fienderne havde ikke vovet at henvende
sig til ham. Gjestebudet, der beskrives som det bedste, der ide Tider
havde vceret holdt paa Oen, vedvarede endnu om Måndagen; da kom
den forhen omtalte Are Ingemundsson, og berettede Ravn fuldstcendigt
Mordbrcrndernes hele Plan, uden at dog Ravn derved fandt sig opfordret
til at aabenbare noget; det eneste, han ytrede, og hvorved han maastee
troede sin Samvittighed frelst, var, at han ved Afsteden, da han Man
dags Aften silde reed af Gaarde, og Gissur forcrrede ham et Par gode
Heste, bad ham tåge sig ivare. Men da Gissur spurgte ham, om han
da vidste noget bestemt, han skulde tåge sig ivare for, gav Ravn kun et
undvigende Svar, og reed bort. Gissur viste sig i den glade Stemning,
som nu besjcrlede ham, ogsaa meget venlig mod Are, uagtet han Horte til
hans Fienders Parti, bad ham at besoge sig og sagde at de nok skulde
komme til Forlig, Ogsaa Are fandt sig paa Grund Heras foranlediget
til ligesom at lette sin Samvittighed, idet han gav Gissur det tvetydige
Svar! „tvivl aldrig om, at vi stulle aflcegge dig et Besog; i alle
Fald skulle hverken jeg eller Kolbein. Gran virre hos Gyjulf, hvis
dette ikke steer." Men hverken Gissur eller nogen anden forstod Hen
tydningen. Ravn havde til en af Gjesterne ladet sig forlyde med, at
der snart vilde sporges Ufred, men ingen grundede ncermere derover.
De fleste Gjester rede bort om Tirsdagen, blandt dem ogsaa Sturta.
Isleif skulde ogsaa have rejst, men hans Heste vare endnu ikke fcrrdige.
Gyjulf og Rane havde imidlertid samlet Folk, i alt 42, hvoriblandt
tredive i Ningbrynjer. Det forstaar sig, at Kolbein Gran og Are vare
med, derimod vcrgrede hans Broder Bjorn og flere samvittighedsfulde
Mcend sig derved. Det var mange, som endnu ikke vidste at Toget gjaldt
Flugumyre, og at man tcrnkte paa Mordbrand; derfor bleve flere heel
ilde tilmode, da Gyjulf, ester at de vare komne ned i Skagafjorden,
bekjendtgjorde sit Forehavende; mange, heder det, fandt det slemt baade
at folge med og at vende tilbage. Det lytMes dem Tirsdags Nat af
komme ind paa Gaarden, fsrend de tvende udsatte Vagtmcrnd bleve dem
var; den ene lob bort til en Gaard i Nabolaget for at gjore Allarm
og faa Folk til, den anden styrtede ind i Huset og kaldte alle Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
