Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Haakon Haakonsftn,
til Vaaben, men blev haardt saarrt af Kolbein Gran, som Mede sig i
Doren, ligesom ogsaa de andre Udgange ien Hast bleve desatte. Gissur
og hans tre Sonner saavel som tolv andre Mcend fik fat paa sine Vaa
ben, ligesom de ogsaa fik stcrngt alle Udgangsdorene, paa een ncrr, saa
godt, at Fienderne ikte kunde bryde dem op; saaledes havde de kun een
ildgang at forsvare, og sig her saa tappert, at Angriberne ingen
Vej kunde komme. Da Gyjulf merkede dette, tog han sin Tilflugt til
det sidste Middel, Ildspaascrttelsen. Huset stod snart i lys Lue, og
Nogen var ncer ved at kvcrle dem, som vare derinde. Gissur og flere
maatte lcrggr sig ncrsegruus ned paa Gulvet for at drage Aande; een,
som laa ved hans Side, Horte da, siges der, at han bad til Gud om
Hjelp saa hojtideligt, som han aldrig for havde hort nogen Bon udtalt.
Gn af Gissurs Mamd, Gissur Glade, stod i et venstabeligt Forhold
til Kolbein Gran, og de havde aftalt, at de gjensidigt skulde give hin
anden Grid, om den ene kom i et saadant Forhold til den anden, at
der kunde blive Tale derom. Kolbein mindedes nu dette Lsfte og bod
ham Grid. Gissur sagde at han ej vilde modtage nogen Grid, uden
at han kunde tåge endnu en med. Han tankte vel paa Gissur Thor
valdsssn selv. Kolbein svarede at han kunde vcrlge hvem han vilde,
kun ikte Gissur og hans Sonner. Bag Gissur Glade stod imidlertid
Gissur Thorvaldsson, understottet af sin Hustru Groa, og venyttede disse
faa Sjeblik til at wle sig noget af og drage frist Luft; han tomkte
endog paa at benvtte Lejligheden til at passe sit Snit og love ud, men
det lyttedes ham ej, og han gik loenger ind for at forsoge sin Lykke paa
et andet Sted, efter at have sagt Groa et omt Farvel. Imidlertid
kom ogsaa den unge Brud, Ingebjorg Sturlasdatter, til, smuk og statelig
at see til, stjont kun i sin Natdragt. Groa blev glad ved at see at hun
var i Live, og sagde at de skulde dele Skjebne med hinanden; men da Kol
bein Gran Horte Ingebjorg ncrvne, tilbod han hende strår at gaa ud.
Hun vilde itte, sagde ligeledes hun, hvis hun itte fik Lov til at tåge endnu
en med. Dette negtede Kolbein hende, men Groa bad hende at modtage
Tilbudet alligevel; selv vilde hun lede efter en liden Dreng, sin
Systerson, som hun savnede. Medens Ingebjorg endnu betenkte sig,
lov Kolbein Gran ind i det brcrndende Huus, tog hende paa sine Arme
og bar hende til Kirken. Sandsynligviis havde han vel og ladet Groa
flippe ud, men imidlertid blev Ilden saa sterk, at hun ej kunde frelses.
Dog var der nogle, som paastode at en af Mordvrcenderue stodte hende
ind i Ilden, da hun vilde ud; man fandt i det mindste siden hendes
Liig strår ved Udgangsdoren. Hall Gissursson vilde ogsaa love ud af
den samme Dor, for hvilken man nu havde sat et Bord. Han hop
pede over Bordet, men fik i det samme et dybt Hug i Hovedet og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
