Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
1253. Islandske Begivenheder. Overfaldet paa Flugumyre.
andet i den venstre Fod, saa den nasten gik af. En Munk fta Tveraa,
der havde vEret med i Brylluppet, og faaet Lov til at flippe ud, tog
et Skind, lagde det under ham, og swbte ham derpaa til Kirken,
hvor han dog tun levede faa Timer. Umiddelbart efter Hall vilde den
gamle Arne Beist, Snorre Sturlassons Vanemand, lobe ud, men blev
hcengende med Fodderne i Bordet og faldt. Paa Sporgsmaalet, hvo
det var, navngav han sig stmx, da han, som han sagde, ikte agtede at
bede om Livet, nåar Hall laa blodende as Ulivssaar. „Hvo mindes
nu ikte Snorre Sturlasson!" raabte Kolbein Gran, og gav ham Vane
såar, idet ogsaa Are Ingemundsson og stere hugg til ham. I det samme
faldt Skaalen ned, og blandt de mange som begroves under de brcen
dende Bjelker, oar ogsaa Isleif og Ketilbjorn, Gissurs to andre Son
ner. Imidlertid havde Gissur selv frelst sig paa en vidunderlig Maade.
Ledsaget af sin Framde Gudmund Ofse, der sagde at han itte vilde stil
les fra ham, kom han til det saakaldte Skyrbuur eller Melkeboden, der
endnu ej havde fattet Ild. Her vad han Gudmund forlade ham, da
han nu lettere troede at kunne hjelpe sig alenr, end selv anden. Gud
mund fojede ham deri, kom ud i Selstab med en Prest, og fik beholde
Livet. Gissur kastede Brynjen og Staalhuen af sig; ved at see sig om
i Buret opdagede han et stort Kar med Skyr (tyk Melt) der stod paa
Stokke, og nede i Jorden under det, nesten skjult deraf, et mindre fuldt
med Syre (suur Kjeldermelk). I dette mindre Kar steeg han ned,
efter at have kastet Sverdet op i det storre, saaledes at Melken ganske
dcekkede det; der var saa vidt Num under dette, at han kunde faa klemt
sig imellem, og såtte sig da i sine bare Linklcrder, paa Hug, ned i den
kolde Syre, der naaede ham lige op til Brystet. Han havde ikke siddet
loenge, fsrend han Horte Folk ncerme sig; han kunde endog hore dem
tale om, at yvis de fik ham fat, skulde Rane, Kolbein og Are Ingemunds
son give ham Banesaar. Strax efter kom de ind med Lys, og ledte
hojt og lavt; tre eller fire Gange stak de endog med Spyd ned i Karet,
hvor han fad, og strejfede ham deels paa Hccnderne, som han holdt for
Mavrn, deels paa Kncrerne; enkelte paastode, at Spydet havde rort ved
noget, hvad det nu var, andre negtede det, men tilsidst, efter to Gange
saaledes at have ransaget det hele Vuur, gik de bort igjen, uden at have
opdaget ham. Han fortalte siden, at uagtrt han tidligere skalv saaledes
af Kulde nede i Syren, at det stvalpede i hele Karet, stalv han dog
ikke det mindste, saa lcrnge de ledte efter ham. Saadan Magt havde
Selvbevarings-Driften. Strax efter lavede Mordbramderne sig til at
drage bort; det var allerede i Dagningen, og man kunde lMrt Ojeblik
vente at Herredsfolkene vilde komme til. Nogle faa af Gissurs
Mamd fik endnu Grid, hvorpaa de stege til Hest og rede af Gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
