Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Haakon Haafonsftn.
Nen som reed sidst, vendte sig om, og saa en Mand blive ledet til Kirken,
i hvttken han troede at kjende Gissur, han vilde derfor at man skulde ride
tilbage for at underssge dette; men de andre sagde, at han maatte tåge
Fejl, og Raadet blev ikte fulgt. Det var virkelig Gissur, thi han
havde formedelst Kulde itte tunnet holde det lcrnger ud i Syren, og
maatte derfor ssge til Kirken tidligere end det egentlig var tjenligt for hans
Sitterhed. Men hans Fienders alt for store Tryghed frelste ham. Han
var meget forkommen af Rsg og Kulde, men man anvendte alle mulige
Midler for at varme ham, saa at han snart kom sig. Han bar ogsaa
sin Ulykke med rolig Fatning, skjent han var haardelig provet, thi hans
Hustru, som han elstede hsjt, og hans tre haabefulde Semner vare
drcrbte eller indebroendte; han stod ganske alene tilbage, uden Hustru,
uden Vsrn; dertil var hans hele prcrgtige Gaard, den ypperste i hele
Skagafjorden nedbrcrndt i Bund og Grund med mange Kostbarheder.
Man regnede i Alt, at der omkom 25 Mennester ved Branden. Dog
var han na-r bleven overveldet as sine Fslelser, da han den folgende
Dag, ledsaget af Paal Kolbeinsssn paa Stad og en heel Deel andre
Bsnder, begav sig til Brandstedet for at lede efter de Omkomne, og Lev
ningerne af hans Hustru Groa og hans Son Isleif bleve baarne ud
til ham. Af Groa var kun Brystet tilbage; Isleif var ncrsten übroendt
men ligesom stegt indr i sin Brynje. „Her, Paal Fmnde," sagde
han, „kan du see min Ssn Isleif og min Hustru Groa," og vendte
sig bort "i det samme, men Paal merkede at Taarerne trilleoe ligesom
Haglkorn ned over hans Ansigt.
Denne Begivenhed gjorde megen Opsigt, og der rejste sig stor
Forbitrelse over Mordbrcrnderne. Thi om man vel ellers itte yn
dede Gissur, saa fandt man dog den lumske Maade, hvorpaa de havde
gaaet frem, yderst skjendig. Havde de end, nåar galt skulde vcrre, vir
kelig faaet udryddet Gissur med hele hans Huus, saa kunde man dog have
sagt, at alt Stof til fremtidig Ufred for det ftrste var bortryddet, men selv
Heras kunde de itte rose sig, siden det var lyttets Gissur at undkomme,
thi det var let at stjonne at han nu itte vilde lade Sverdet hvile. Gt
uhyggeligt Indtryk gjsr det under disse Omstcendigheder at see, hvorledes
Bistoppen ved sin Ferd tydeligt gav tilkjende, at han billigede Foreta
gendet, om han end itte, hvad vi dog, som oven bemerket, ansee for det
rimeligste, ligefrem fra fsrst af havde vcrret med at sette det i Gang.
Thi Mordbrcendernes fsrste Fart umiddelbart fra Brandstedet var lige
til Hole, hvor Bistoppen modtog dem med aabne Arme og strår gav
dem Absolution for deres Handling. Her traf de ogsaa Ravn Oddsssn,
der nu ganske tog Masken af og flog sig sammen med dem, ja endog
paa en vis Maade Mede sig i Spidsen for dem som Anfsrer. Endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
