- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
321

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

321
4253. Islandske Vegivenheder. GissurS Frelse og Hevn.
medens de vare paa Hole, erfarede de at Gissur var i Live; flere vilde
endnu ikte tro det, men da de bleve fuldkommen overbeviste om at det
virkelig forholdt sig saa, bleve mange, som det fortcelles, tause og al
vorlige, og Navn sagde, at det nu gjaldt at tåge sig ivare. Gissur
havde imidlertid samlet Folk, og nogle forestog ham endog strår at scette ester
Mordbrcenderne og angribe dem paa Hole, men han svarede, at om han
end aldrig skulde saa hevnet sig, vilde han dog ikte forgribe sig paa Bi
stopsstolen. Denne Gissurs Agtelse for Kirkens Hellighed, i Forbin
delse med den Medlidenhed, hans store Ulykke vcekker hos os og den
Harme, vi fole over Morobrcrndernes Ferd, bidrager unegtelig til at
stemme os gunstigere for ham end hidtil, og lader uvilkaarligt hans tidligere
Ferd mod Sturlungerne, iscer mod Snorre, trcede noget i Baggrunden.
Hans hele Optrcrden og Handlemaaoe synes nu mindre egennyttig og mere
ridderlig end for, maaster fordi den uhyre Sorg virkelig til en vis Grad
havde luttet hans Sind, maastee og fordi han stod ene i Verden, og
itte lcenger havde Lonner, der kunde arve og vedligeholde det Herredomme,
som det ved hans Bestrcrbelser maatte lykkes ham at grundlcegge ’).
37. Gissur seger at hevne sig, fattes i Ban, og drager til Norae.
Det forstaar sig as sig selv, at Gissurs forste Skridt, da han kom
nogenlunde til Krafter, var at samle Folk og drage ud for at opssge og
straffe Mordbrcenderne. Med 600 Mccnd, hvoraf mange fra Sonder
landet, gjorde han et Tog over til Eyjafjorden, og plyndrede paa Mord
brcendernes Gaarde og navnlig paa Madrevallr, hvor han blev siddende
en heel Uge, og hvor alt det Kvceg, Gyjulf ejede, blev slagtet men
han fik kun eenMordbrcender, og det itte engang en afAnfsrerne, tågen
as Dage! de svrige, tilligemed Navn, flygtede til den ude i Eyjafjorden
liggende Riiss. Herfrå indledede de Underhandlinger gjennem Abbed
Gyjulf i Tveraa, og Andres, Scemund lonssons Son, og tilbod at
undergive den hele Sag Kong Haakons Dom.. Til nogen endelig Ve
stemmelse kom det dog ej, men der blev stuttet Stilstand med Grid for
’) Sturlunga Saga, IX. I—s. Branden paa Flugumyre er her scerdeles godt
besireven. En Overscrttelse deraf findes i „Norst Folkekalender" for 1848.
°) Ogfaa paa Geldingaholt i Skagafjorden, hvor Eyjulfs Syster nu boede,
havde Gissur i nogle Dage siaaet sig ned med 300 Maud, fortceret alt,
hvad der fandtes as Madforraad og siagtet <llt Kvcrget. Paa en Gaard l
Eyjafjorden, hvor der ligeledes blev plyndret, heder det „at der var Rigdom
og Velstand da man kom, men Mangel og Fattigdom da man drog bort."
Munch Det norsse Folks Historie, IV 21

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free