Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Haakon Haatonsftn.
Vinteren, og til sterre Sitterhed blev det afgjort, at Hsvdingerne for
Mordbrcrnderflotten i den Tid ej skulde forblive paa deres Gaarde, eller
have fuldkommen Frihed til at slutte sig sammen nåar de vilde, men
derimod fordeles til Ophold paa Steder, der laa temmelig fjernt fra
hinanden indbyrdes, uden at maatte forlade disse, fsrend Tilladelse der
til blev given. Saaledes stulde Gyjulf vcere hos Finnbjsrn paa Gren
jadarstad, Nane paa den lille Flats, yderst i Skjalvandebugten, Kolbein
Gran hos den fsr omtalte Thorvard Thorarinsssn, der nu boede paa
Hov i Vaapnafjord, og endelig Ravn, der nu ganste regnedes i Mord
brcrndernes Tal, hos sin Kones Morbroder, den nys ncrvnte Andres
Scemundsssn, der boede paa Skard, sydligt paa Sen. Denne Bestem
melse blev ogsaa tågen til Folge, og en Deel af Vintren, som Gissur
tilbragte paa Gaarden Aas, paa Hegranes, gik derfor roligt hen. Lidt
for Juul havde Gissur ogsaa en Samtale med Thorgils Skarde, der
paa Abbed Brands Anmodning gjorde en kort Nejse til Hole for at
lade sig skrifte af Biskop Henrik i Anledning as sit Tog til Sidemule og
det der begangne Drav; han og Gissur msdtes, siges der, paa Flugumyre,
og de talte lcenge og ret venstabeligt sammen og stilles ad i al Ssmme
lighed, uden dog at vise hinanden fuldkommen oprigtig Tillid. Dog havde
de nu ganske fcrlles Fiender og maatte derfor ogsaa i det vesentlige have
fcrlles Interesser’).
Noget ester Juul (1254) bragte Gissur i Erfaring, at Mordbrcrnderne
ikke samvittighedsfuldt overholdt det Tilsagn, de havde givet, og at navnlig
Kolbein Gran efter et kort Ophold i Vaapnafjorden atter var kommen
tilbage til Gyjafjorden, hvor han havde sit Tilhold paa en af dr sverste
Gaarde. Denne Gfterretning var Gissur egentlig kjærkommen, thi han
kunde derved ligeledes ansee sig lost fra sit Tilsagn, og saaledes atter stride
til at ssge Hevn. Han samlede ogsaa i Hast en Deel Folk, kom ganste
uventet over til Eyjafjorden, brsd ind paa flere Gaarde, og fik fat paa
sex af Mordbrcrnderne, som han alle lod drcrbe; tilsidst fandt han
Kolbein Gran selv paa Gaarden Gspehol, hvor han havde skjult sig bag
de paa Veggen hcrngende Tapeter, og fik ham tågen af Dage efter et
overordentligt tappert Forsvar. Foruden Kolbein blev ogsaa endnu en
af Mordbrcrnderne, der tilfceldigviis var kommen til Gaarden, astivet.
Da Gyjulf og de svrige Morddrcrndere fik alt dette at hore, oploftede
de et stort Raab, og paastod at Gissur havde brudt Stilstanden. Gissur
derimod meente at netop de andre havde brudt den. Men Biskop Henrik
tog Mordbramdernes Parti, og såtte Gissur og alle dem, der havde vceret
med ham, i Ban som Gridnidinger (Forligsbrydere), saaledes at der ej
l) Sturlunga Saga, IX. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
