Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1254. Ist. Vegivenheder. Biskop Henriks Fangenfiab og Beftlelft. <>""
ham til Hjelp, Te såtte sig strax i Bevegelse, og henvendte sig endog
til deres fordums Fiende Thorgils Skarde med Anmodning om at gjsre
fcelles Sag med dem for at befri sin Ven Bistoppen. Thorgils erkl<r
rede sig villig til at vcrre med, paa den Betingelse, at de stulde lade
ham faa Herredommet i Skagafjorden. Dette lovede de, forudsat at
Bistoppen og Vmderne intet havde derimod, og man kunde faa Odd
drcrbt eller forjaget; og nu gjorde Thorgils sig strax rede, idet han der
hos sendte Bud efter Sturta Thordsson for at faa ham med. Sturla
vwd strax op og samlede Folk. Ravn havde tillige sendt Bud efter
Thorleif med Borgfjordingerne og Ginar Thorvaldsssn i Vatnsfjord
med lisfjordingerne, hvilke ogsaa indfandt sig, foruden mange andre
Hsvdinger og Flokke fra hele Vesterlandet, saa at man i alt havde hen
ved 1000 Mand ’). Med denne betydelige Styrke drog man nordefter.
Men allerede i Vatnsdal M man hore, at Bistoppen igjen stulde vcrre
kommen paa fri Fod, og deres Ferd saaledes egentlig overflsdig; da
man imidlertid ikke endnu var vis paa om Gfterretningen var rigtig,
holdt man Skaren fremdeles samlet, og drog lige til Skagafjorden. Men
paa Vejen opstod der heftige Trcrtter mellem Ravn og Thorgils, hvis
tidligere Fiendstab var for sterkt og seneste Forlig alt for lidet oprig
tigt til at de burde have vovet det Forssg at siaa sig sammen paa et
Krigstog. Thorgils vilde ikke tillade Ravns og Gyjulfs Mcend at rane
fra sine Venner; derover blev Ravn vred, brugte Grovheder mod Thor
gils og opdistede gamle Sager: Thorgils blev ham heller ikke Svar
skyldig, og lod sig endog forlyde med at Lejligheden neppe var bedre til
at opgjore deres Mellemvcrrende end nu. Sturla tog Thorgils’s Parti,
og kom derved ogsaa i Ordvexling med Ravn. Imidlertid forebyggedes dog
aabenbart Slagsmaal, og man ankom uden videre Fataliteter til Skagafjor
den. Men her havde Ravn og Eyjulf selv en Privatsammenkomst med Bi
stoppen, og Folgerne Heras viste sig et Par Dage efter paa et Msde,
som var tilstevnet, for at Thorgils kunde modtage Heredsbondernes Aner
kjendelse som deres Hovding. Thi fsrend Forhandlingerne begyndte,
kom Bistoppen og talte nogle Ord med Thorgils, og strax efter traadte
denne frem, og forkyndte, hojst opbragt og med megen Heftighed, at
det ham givne Loste var stammeligt brudti man vilde ikke tillade ham
at slaa sig ned i Skagafjorden. Ravn spurgte haanligt, hvem han mest
gav Skylden. „Gyjulf," svarede Thorgils, „men vi stulle faa at see,
hvorledes det tilsidst leder af imellem os/’ Derpaa lod man Flokkerne
’) De fleste Haandsirifter nceune her nemlig 8 Hundreder (960) Mand; den
trykte Tert har 13 Hundreder, hvtlket vilde vcere 1560. Dette er dog vist-
nok for meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
