Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Haakon Haatonssen.
afgjores ved Voldgiftsmcend, lige mange opncrvnte fta hver Side, dog
saaledes at Tommen ej skulde lyde paa Forjagelse fta Landet eller fta
Heredet, ja Me endog paa Tadet af de Herskaber, Thord Kakale hadde
overdraget dem. Thorvard svarede hertil, at han itte var uvillig til
Forlig og billig Afgjorelse, men fordrede übetinget at Gyjulf stulde
forlade Landet og give Slip paa sit Forstanderstab over de nordlige He
reder, hvorimod Navn kunde beholde hvad han havde der vester, kun paa
den Betingelse at han ej stulde lade sig finde sondenfor Gilsfjord, altsaa
med andre Ord at han kun skulde holde sig i den nordvestlige Halvs as
Landet. Abbeden svarede, at det aldrig var at tcenke paa, at Gyjulf stulde
ville gaa md paa noget saadant, da han endog paastod at have skriftlig Be
stittelse as Kongen til at raade for Skagafjorden (hvorvidt det virkelig
forholdt sig saa, er vel et stort Spsrgsmaal, stjont det ej er umuligt at
Biskop Henrik kan have udvirket det); dog, tilfsjede han, havde han og
Navn ytret at de ej vare uvillige til at styde hele Sagen under Kongens
Dom, saaledes at enten begge eller een as dem endnu i Sommerens
Lov stulde drage til Norge, forudsat at ligeledes enten Sturta eller Thor
gils, eller begge to gjorde det samme! Thorvard fik da svare for sin
egen Sag. Men ogsaa dette forkastedes. Thorvard ytrede jo rigtig nok
at han Me havde saa meget imod at drage til Norge, men Thorgils
erklcrrede at han ej forlod Landet, uden paa Kongens eget Bud, og Sturta,
at han itte vidste at have forbrudt sig saaledes at han behsvede at gaa i
Landflygtighed. Abbeden ftaraadede dem at indlade sig i Kamp, da de
res Fiender vare saa meget bedre bevcebnede og mandsterkere end de.
Men Sturta sagde, at det maastee itte vilde blive saa farligt endda, det
bares ham for at Gyjulf nu stod ncer’ ved sit Livs Ende. Thorvard
og Thorgils svarede ogsaa at de med Guds Bistand vilde vove en Tyst.
Abbeden vendte nu tilbage til Navn og Gyjulf med denne Bested, men in
gen af dem vilde gaa ind paa saadanne Vrtingelser; de vidste desuden at
Overmagten var paa deres Side, og havde derfor det bedste Haab.om
Sejren, saameget mere som de hidtil attid havde vcrret heldige. De bad
derfor Abbeden hilse Thorvard og Thorgils, at de stulde mode dem paa
Grunden eller Bren strår nordenfor Lille-Tveraa ’), og lade Vaabnene
’) Dette maa itte forverles med Store Tveraa, lcenger oppe, efter hvilken den
bekjendte Gaard, forst Vigaglums, siden Ginar Gyjulfsftns, Bolig havde fit
Navn, og hvor Klostret siden anlagdes, hvorfor den nu kaldes Munkatveraa.
I den store GyjafjordsHa salder der to Vifloder eller saakaldte „Tveraaer"
sstenfra; den yderste, kaldet den lille, er den, hvorom der her er Tale, og
forener sig med Hovedaaen en Fjerdingvej ovenfor eller ftndenfor Thorun
nare. Den inderfte, eller store Tveraa, ved hvilken Klostret ligger, er en
Mills Vej derfrå.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>