Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Haafon Haalonsftn.
almindelig Beundring ved sin Fcerdighed. Tog tilfojes der, at da han
kom tilbage til Hole, viste Vistoppen ham haanligt ud af Kirken og
vilde ikte ste ham for sine Ojne. Ta Thorgils Horte dette, bad han
ham komme til sig, men Vistoppen foretrak heller at tåge ham til Naade
igjen, stjont han aldrig siden var saa venlig mod ham som for’).
Lidt senere kom Thorvard, ledsaget as Finnbjorn, der nu var meget
daarlig af sit Saar, og’ forestog Thorgils at de stulde i Forening drage
til Vistoppen og see til at blive leste af Bannet. Thorvard var nu
scerdeles venlig mod Thorgils, thi han troengte til hans Bistand.
Thorgils var naturligviis strax villig dertil, og de rede i Folge med
hinanden over til Gyjafjorden, hvor de haabede at treffe Vistoppen
paa Madrevalle. Men da Vistoppen Horte at de ncrrmede sig, forlod
han Madrevalle, og drog ind til Tveraa Kloster, hvor han gik ind i
Kirken og siden lod den loese. Thorgils og Thorvard rejste efter ham
til Tveraa, med 30 Mand i sit Folge. Abbeden kom ud imod dem,
nok saa venlig, men sagde at Vistoppen itte vilde tale med dem og on
stede at de strax stulde ride bort. Te bade ham dog forsoge, om han
ikte kunde saa Vistoppen til at tilstede dem en Samtale, tilfojende, at de
vel lovede ham fuldkommen Sitterhed, men heller itte vilde drage bort
forend de havde talt med ham; Vistoppen fik da virre i Kirken saa lamge
indtil han blev keed deraf. Ved Abbedens og andres Overtalelser lod da
endelig Vistoppen sig bevege til at gaa ind i Stuen, men han var me
get üblid, og da Thorgils og Thorvard kom ind og hilste ham, svarede
han Me. Thorvard begyndte da Samtalen saaledes: „Herre, vort brende
hid er at lcegge alt, hvad vi maatte have forbrudt mod Kirken og Guds
Ret, under eders Tom, samt derefter modtage Absolution; men hvad
derimod de Sager angaar, der svoeve mellem os og andre Lcrgmcend,
da ville baade jeg og Thorgils have dem undtagne fra eders Tom, lige
saa lidet som vi ville have nogen Indblanding fra eders Side angaaende
Hereds-Bestyrelsen, thi vi indsee itte hvad denne vedkommer eder. Tog
dersom I, Herre, tror at burde paalcrgge os nogen Skrift, da vide vi,
at I har Ret dertil, og at det tilkommer eder at give os Absolution
for hvad der i Sommer er steet.’ i den ville vi taalmodigt finde os.
Tette er mit Tilbud for dette Sinde". „Tette er ogsaa mit Tilbud",
sagde Thorgils, „og derforuden vil jeg for vort forrige Venstabs Skyld
lempe mig saa meget efter eder, som jeg kan, uden at gaa mig selv alt
for noer; dog paa Heredet giver jeg itte Slip, og jeg kan itte tilbage
holde min store Forundring over, hvor hastigt eders Sind har vendt sig,
siden vi vare dr aller bedste Venner. Efter mit bedste Skjon er jeg
’) Sturlunga Saga, IX. 36.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
