Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
i 255, Isl. Begivenheder. Trcette mellem Thorgils og Bisiopven.
aldeles sageslss med Hensyn til eder baade i Ord og Gjerning, og
baardt forekommer det mig derfor, at I truer Vonderne saa strengt, hvis
de tun give mig eller mine Mcrnd Mad, eller skaffe os friske Heste.
Kanstee det ikke tor vare saa lcrnge, forend I eller Gders Venner finde,
at dette ikte har vcrret nogen heldig Beslutning, og forend der er flere
end seg og mine, som fole sig ilde tjente dermed". Men Bistoppen var
saa opsat, at ethvlttOrd var spildt paa ham. Han udbrod ien Strom
as-de groveste Ukvemsord, og sagde blandt andet, at Thorgils og hans
Mcrnd itte stulde have Net til at nyde, hvad Bsnderne gave ham, ikke
til at trcrde paa Jorden, itte til at see Himlen, kort ikke til noget som
helst, undtagen tilHelvede. Thorgils forstummede aldeles, og Bistoppen
henvendte sig nu til Finnbjorn, mod hvilken ban ligeledes fremfsrte Be
styldninger. Finnbjorn svarede dertil fsrst paa egne Vegne; siden fore
stillede han Bistoppen, hvor upassende og ufornuftigt det var at tiltale
Thorgils saaledes som han havde gjort; han ytrede sin Forundring over
at han kunde vise saadan Forkjwrlighed for „Guldhalsene", der nu en Tid
havde regjeret i Herederne med og Voldsgjerninger, og lade dem
staa ved sin Side i Kirken, nåar det var vitterligt, at de havde inde
brcrndt mange, ja endog ladet en heel Teel uskyldige, fattige Folk om
komme, kvalte af Rsg l); thi alle og enhver vidste jo dog, atMordbrcrn
dere baade i Guds og Mennesternes Lov ere de, over hvilke den stsrste
Fordommelsesdom udtales. Han lod endog forståa, at Bistoppen af
mange ansaaes for Medvider i nogle af deres Misgjerninger. Bistop
pen foor op i heftig Vrede, og sagde at Djevelen talte af hans Mund;
„du taler", sagde han, „kun om deres Forbrydelser og om Branden, men
ncrvnrr intet om hvad de for havde maattet dsjr af Drab og andre For
haanelser". Thorgils sagde, idet Bistoppen gik bort.’ „jeg vil hverken
l<rgge Haand paa eder, Herre, eller rane noget fm Bistopsstolen, men
saa meget stal I vide, at jeg ag ter itte stort eders Vilje i Hereoet, hvis
I itte agter min Vilje nu". Derpaa steeg Thorgils og hans Mcrnd
til Hest, og/ reed bort. Thorvard drrimod bad Bistoppen endnu en
gang om Forlig, og Bistoppen svarede ham nu itte lcrnger Nej,
men henviste ham til sine Ombudsmcrnd, tilsigcnde ham og alle hans
Mcrnd Absolution, hvis han reed af Hereoet og itte yderligere un
derswttede Thorgils. Thorvard, hvis Forhold mod Thorgils den hele
Tid havde baaret Ggennyttens Prcrg, lod sig itte dette sige to Gange,
men forligede sig strår med Bistoppen og drog til Ostfjoroene. Finn
bjorn stulde have fulgt med, men hindredes ved sit Saar, fik Absolution,
’) Her sigtes til at ni Fattigfolk ved Branden paa Flugumyre kvaltes af Reg i
det saakaldte Gjestehuus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
