- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
347

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347
125?,, Isl. Begivenheder. Thorglls Skardes Magt
leninger, Thorgils nys havde faaet, Eyjafjorden m. m., netop vare de,
til hvilke Thord betragtede sig arveberettiget.
Efterretningen om Thords’Ted kom neppe til Island ferend Med
de norske Skibe den felgende Våar. Imidlertid vedblev Thorglls
Skardes Vttlde usvoekkct, eller rettere, var fremdeles i Tiltagende.
Han tilbragte Vintren paa sin Fcedrenegaard Stad, paa Snefjeldsnes,
såtte Bo saavel paa Myklebe i Skagafjorden, som paa Audbretta i
Hergaardal, ved Eyjafjorden, og drog om Sommeren, i Forening med
Sturta og flere Venner, til Althinget, hvor Thorvard Thorarinssen
kom estfra, og lod sine Skårer stede til hans, saa at de tilsammen i en
fluttet Trop rykkede ind paa Thingpladsen. Paa Thinget raadede Thor
gils ncesten aldeles; siden ester tog han sig saa eftertrykkeligt as Sturta
mod Ravn Oddssen, at denne omsider indgik et ordentligt Forlig, baade
med Sturta og med ham selv. Thorleif i Garde havde allerede tidli
gere forligt sig med Thorgils, og var nu hans gode Ven. Ogsaa Bi
skop Sigvard anholdt om og fik hans kraftige Bistand i en Trcrtte med
Thord, en Sen as Andres Scrmundssen, og Sagen afgjordes i det
hele tåget til Biskoppens Tilfredshed, skjent Thorgils hidtil ikke havde
haft meget at sige paa Senderlandet. I Vestfjordene, hvor Thorgils
noget efter Forliget med Ravn aflagde et Beseg, var hans Anseelse og
Andest saa stor, at Benderne kappedes om at bede ham til sig, og skjenke
ham Gåver og tilbyde ham Hjelp ’). Ter var maastee ingen as dem,
som hidtil havde strwbt efter Herredemmet paa Oen, der med Hensyn til
Popularitet var kommen dette Maal normere, end Thorgils, og man
skulde have ventet, at de Betcrnkeligheder formedelst tidligere Forpligtel
ser til Thord Kakale, der maastee endnu afholdt flere af dennes forrige
Tilhcengere og Undergivne fra at flutte sig til Thorgils, ved Gfterret.
ningen om Thords Ted vilde vcere blevne bortryddede, og at overhoved
denne Begivenhed vilde have fjernet den sidste Hindring, der endnu stod
imellem Thorgils og hans Maal. Men tvert imod blev Thords Ned
den ncrrmeste Anledning til Thorgils’s Undergang. Af det Foregaaende
have vi allerede rrfaret nok til at overbevise os om, at Thorvard Thor
arinssen aldrig havde meent det oprigtigt med sit foregivne Venstab
’) Sturlunga Saga IX, 48- !9. Vi erfare ved denne Lejlighed, af Veretnin
gen om Biskoppens Trcette med Thord Andressen, at Bisioppen havde en
voren Sen, kaldet Thomas Bisiopssen, der synes at have vceret bosat paa
Senderlandet, siden der tales om at Thord Andressen siulde have revet fra
ham. Hvis altsaa Sigvard ikte allerede havde den Sen fer sin Indtrcedelse
i den gejstlige Stand, saa har han, uagtet sin biskoppelige Strenghed,
itte vceret stort scrdeligere end de fleste andre Gejstlige paa den Tid, Thomas
maa dog vel vcrre fed i Norge, ferend Sigvard blev Biskop,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free