Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
1258. Islandske Begivenheder. Thorgils Skardes Drab.
>
eller Forelesning af Sagaer. Thorgils valgte det sidste, og da han
Horte, at man blandt andre Sagaboger der paa Gaarden hadde en, der
indeholdt den hellige Thomas Veckets Historie ’), bad han om at maatte
faa hore den, da han altid, som han sagde, havde elstet ham fremfor andre
hellige Mcend. Sagaen blev loest, indtil man kom til Grkebistoppens Drab i
Kirken, hvor det i Legenden heder, at Kronen blev huggen af ham. Her bad
Thorgils Forelcrseren at standse, da han blev noget sovnig, sigende at
dette var en fager Tod. Senere ud paa Aftenen, da man skulde gaa
til Sengs, spurgte Berg og Gudmund om man ej skulde udstille Vagter
til Hest, men Thorgils svarede at det itte behovedes, og der blev heller
intet deraf. Ten Mistanke, bans Omgivelser ncrrede mod Thorvard,
var dog, som man allerede af det foregaaende kan skjonne, intet mindre
end ugrundet, og det var ej alene Thorvards Agt at brnytte denne Lej
lighed til at rydde Thorgils af Vejen, men han havde ogsaa trussel For
beredelsen dertil med en djevelst Omhyggelighed. Gj alene havde han
gjort Thorgils sitter og faaet udlottet af ham, bvor han vilde tilbringe
Natten, men han havde ogsaa sorget for, at en af hans hemmelige Med
videre, en vis Halldor Skråvare (Snatter) befandt sig paa Ravnagil
som Spion; ban skulde underrette Thorvard om, hvor vidt et Overfald
kunde voves eller ej, og i fsrste Tilfalde skulde han ssrge for übemerket
at faa Skaaderne fra Torene, og tillige angive Stedet, hvor Thorgils
laa. Ten skjendige Plan lyttedes ogsaa fuldkommen. Thorvard drog
itte lcrnger bort, efter at han havde sagt Thorgils Farvel, end til hiinsides
den fsrste Batte, der skjulte ham for denne. Her tilkjendegav han for
sine Mssnd, at da ethvert Kar, som Ordsproget lyder, kan blive saa
fuldt at det lsber over, kunde han heller itte loenger taale, at Thorgils
fortrcrngte ham fra hvad han kaldte sin retmwssige Hcrder; han agtede
denne selvsamme Nat, som nu forestod, at overfalde"-og drebe ham, og
bad sine Mcend gjore sine Sager til Gavns, saa at Thorgils itte under no
gen Omstcendighed skulde flippe levende derfrå. Te, som itte vilde vorre
med paa denne Ferd, kunde sige fra med del samme. Ingen vcegrede
sig, uden den fsr omtalte Isrund Gest, der erklcerede dette for det skjen
digste Nidingsverk, bvori han som Kong Haakons baandgangne Mand
og Thorgils’s Hirdkammentt itte kunde vere bekjendl at tåge Teel.
Han blev derfor tilbage; de svrige rede i al Stilhed lige til Ravnagil,
’) Denne Saga, kaldet Thomas Erkebisiops Saga, er allerede ovenfor omtalt,
111. S. 38. Flere af de Brudstylker, der endnu forefindes af Haandfirifter,
der have indeholdt Thomas’s Saga, ere neppe yngre end Thorgils Skardes
Tid. Vi have her et af de flere Grempler paa, hvorledes Legende-Sagaerne
mere og mere, om just isse fortrcrngte de nationale historiske Sagaer, dog bleve
lige saa yndede som disse, og fuldkommen indtoge Plads ved Siden af dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
