Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Haakon Haakonsftn.
han allerede paa det ncrrmeste var Herre over Ssnderlandet, saa at den
Opposition, der hidtil udgik her mod Kongens Interesser fra hans Ven
ner, derved ganste antoges at ville ophore. Der vilde tun blive
Tale om. med det Gode eller med Magt at vinde Navn og Sturta paa
Vesterlandet, og hvad Ostfjordene angaar, der hidtil formedelst derrs af
sides Beliggenhed ikte havde tåget Deel i de almindelige Fejder og ov
rige politiste Begivenheder, kunde man vel vcrre temmelig sitter paa at
de vilde folge efter, nåar de ovrige Fjerdinger havde underkastet sig.
Her var desuden Thorvard Thorarinsson, med hvem man nok paa en
eller anden Maade kunde haabe at blive fcerdig, forst og fremst fordi
han ved Dravet paa Kongens Hirdmcrnd Thorgils og Berg efter den
nys omtalte Synsmaade skyldte Kongen Erstatning, men derncrst vel
ogsaa fordi hans Slcrgtstab med Abbed Brand kunde give Haab om at
han ej vilde blive ganste umedgjorlig. Det var i Bergen, at Kongen
udncevnte Gissur til Jarl, idet han overdrog ham Sonderlandet, Nord
fjerdingen og Borgarfjorden, imod at Gissur overtog den nys omtalte
Forpligtelse, at stifte Fred i Landet, og faa alle Indbyggerne til at
erklcere sig statstyldige. Dog forstod det sig vel af sig selv, at hvis dette
lykkedes ham, skulde hans Naadighed udstrcrttes til hele Den! mindre
Herredomme end dette, nåar Oen forst var kommen under Kongen, var
neppe passende for en Jarl, og Udsigten dertil maatte desuden vcere den
vcesentligste Spore for Gissur til at vise sig ivrig i Udforelsen af sit
Hverv. Gissur pralede af, at det ej skulde vcere ham vansteligt at
scette Kongens Vilje igjennem. Kongen overlod sig dog itte til alt for
sangvinsteForhaabninger i dette Stykke, og havde desuden lcert de is
landske Hovdingers Herstesyge og Ustadighed for noje at kjende, til at
han übetinget stulde stole paa Gissur. Han Mede ved hans Side, for at
controllere ham, en af sine Hirdmomd, ved Navn Thoralde hvite, og
sendte desuden endnu samme Aar, saavel som de fslgende, andre paali
delige Mcrnd ud til Oen med forstjellige Skive, for at holde Oje med
ham, og iagttage, hvorledes han udforte sit Hverv. For ovrigt viste
Kongen Gissur i det Me den stsrste Hcrder. Han stjenkede ham store
Gåver, såtte ham i Hojscedet hos sig, lod sine Skutilsvende skjenke for
ham aldeles som for sig selv, og gav ham et Merke eller Banner og en
Ludr, til Tegn paa hans fyrstelige Vcrrdighed. Kongen har vistnok on
stet at Gissur stulde optrcrde med saa megen Bram som muligt, for at
Islcrndingerne kunde vamne sig til at see Fyrstehof iblandt sig, og der
ved end mere blive fortrolige med Monarchiets Attributer.
Gissur havde en lang Overrejst til Island. Han anlov forst, n-
l) Haakon Haakonsftns Saga, Cap. 297. Sturl. Saga, X. 1. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
