Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Haakon Haakonsssn.
Ssnderlandet, i hvis sydostlige Teel Odda-Mtten hidtil havde gjort ham
Rangen stridig. Tens mcrgtigste Representant var nu Thord, Son af An
dres Scrmundsson, og mellem ham og Gissur var der allerede den forfte
Vinter, Gissur tilbragte paa Ssnderlandel, stet Forstaaelse. Sandsyn
ligviis har del Gissur allerede da fordret Oddeverjernes eller Rangcrin
gernes Underkastelse, eller disse i Gissurs anerkjendte Stilling som norsk
Jarl sundet Grund nok til at vorre ham fiendtlige. Ta Oddeverjerne
vare farlige Modstandere, kunde Gissur ikle undvocre Hjelp, og han be
nyttede sig tlogt as den Omstcrndigbed, at Sturla Thordsson og Sig
hvat, Thorgils Skardes Broder, havde Hevn at sege for dennes Tod,
til at vinde dem ved it love dem sin Bistand hertil. Te indfandt sig
paa Althinget, for at soge Thorvard domfa-ldt; ogsaa Gissur kom, og
stjont Thord Andresson var der med en betydelig Skare Navn
derimod blev hjemme saa lyttedes det dog Sighvat ved Gissurs og
Sturlas forenede Indflydelse at saa Thorvard erklceret fredlos. Sturla
og Sighvat gik endog Gissur til Håande, imod at han lovede dem at
ste Hevnen over Thorvald fremmet. Tu Gissur var kommen tilbage
til Nordlandet, sendte Thord et Brev til Brand Kolbeinssons unge
Sonner, sine og Gissurs sirlles Framder, hvori han opfordrede dem til
at forene sig med ham om at rydde Gissur as Vejen, saa meget mere som
han, ved at beherske Skagafjorden, forholdt dem deres saakaldte Arveret
hertil. Men de vcrgrede sig derved,, iscrr ester deres Moders Tilstyn
delse, og Planen robedes. Nu samlede Gissur en Hcrr saavel fra Nord
landet, som Sonderlandet, i alt 9t)o Mand, og sendte tillige Bud
efter Sturla, som strår indfandt sig mrd en betydelig Skare. Med
hele denne Styrke brode de ind i Nangaarvalle-Heredet, og anrettede saa
store Sdelcrggelser, at Thord maatte slutte en Stilstand, ifolge hvilken
Sagen n<rste Sommer skulde afgjores, og Thord imidlertid som Gissel
opholde sig hos Gissur om Vintren (12Z9). Ter var tillige, som man af
det folgende ster, Tale om at Rangcringerne skulde underkaste sig ham og
Kongen. Mellem Gissur og Sturla var Vrnstabet nu paa det bedste.
Ter aftaltes et Giftermaal mellem Ingebjsrg, Sturlas Tatter, hvis korte
Egtestab med Gissurs Son Hall havde faaet en saa sorgelig Ende, og
Thord, Son af Thorvard paa Saurbo, en af de mest anstede Bonder i
Eyjafjorden. Brylluppet stulde staa hos Gissur, dersom hendes forhen
vcrrende Svigerfader paa en vis Maade stod hende i Faders Sted. Tet
blev vel intet af, at Thord den Vinter opholdt sig hos Gissur, men
Freden overholdtes dog. Ved Brylluppet, der holdtes senere om Hosten,
og hvor baade Sturla og Sighvat vare tilstede, udncevnte Gissur Sturla
endog til sin Lendermand, med Loste om Borgarfjorden, foruden andre
Hcrdersbeviisninger, og de stilles ad med stor Kjcrrlighed. Sighvat, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
