- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
361

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

361
1260. Isl. Beglvenheber. Ivar Arnljotsson og Paal Ltinseyma paa Island.
ligeiedes havde ventet sig Forfremmelse, men stuffedes heri, og som allerede
da syntes at merke, at Gissur tog det noget lunkent med den videre Hevn
over Thorvard og Fredlsshedsdommens Fuldbyrdelse, dulgte itte sin
Harme, paastod at Gissur havde narret ham til at gaa ham til Håande,
og rred misfornojet bort.
Gndnu samme Sommer, fortcrlles der, bragte Kongen i Erfaring,
at Gissur skulde, have lagt liden Vind paa at fremme hans Anliggender.
Tette er vel blevet Kongen meldt af hans Udsendinger, som vistnok have
varet meget paavirkede af Sighvats Venner til Skade for Gissur. Det
er sandt nok, at han itte havde gjort Kongens Anliggender til Gjenstand
for et formeligt Forslag paa Althinget, og Undladelsen heraf har vel
iscrr staaet de kongelige Udsendinger for Hovedet, men det er vel et
Sporgsmaal, om Gissur endnu kunde handle anderledes end han gjorde,
eller om Tiden dertil var moden. Imidlertid bestemtes Kongen herved til, det
ftlgende Aar (12st0), at sende tvende Nordmcend, den for omtalte Ivar Arn
ljotsson, og en Paal Liinseyma, over til Island med et Brev under hans
Segl, som de skulde oplcese paa Althinget, og hvori Forslaget eller Opfordrin
gen var fremsat. De kom i rette Tid, og Brevet blev lcrst, men, siges der,
optaget paa en hojst forfijellig Maade. Gissur sclv var tilstede, og gav
sig Mine af at understolle Opfordringen, dog ej paa en saadan Maade,
som de norske Udsendinger syntes om, eller som Brevet forudsatte; det
var dem paafaldende, at netop de af Sonderlcendingerne, der regnedes
for Jarlens Venner og Undergivne, vcegrede sig ivrigst ved at betale
Skat, ej at tale om dem, der Horte hjemme ostenfor Thjorsaa. Og Enden
blev, at Opfordringen forkastedes, og at Udsendingerne endnu samme
Sommer vendte tilbage med uforrettet Sag. Men umiddelbart efter
Thinget, maafiee endnu fsrend Nordmamdene vare dragne bort, reed
Gissur heel mandsterk ostover Aaen til Thingstaale, hvor det aftalte
Mode mellem ham og Rangcringerne skulde holdes; han havde ogsaa i
sit Folge Thord Andresson, der nu ej havde vovet andet end at stille
sig som Gissel; i Spidsen for Rangcringerne stod derfor Loft Halfdans
son og Bjorn Scrmundsson. Om Forhandlingerne selv meldes der
intet, lige saa lidet som hvad Erstatning Thord vedtog at give for det
paatcenkte Overfald, men der fortcrlles (hvis det ellers forholder sig
rigtigt), at Rangcringerne allerede nu underkastede sig, og svore saa
vel Kong Haakon som Gissur Jarl Trostabseed, samt derhos, at
Thord Andresson denne Gang virkelig ledsagede Gissur hjem til Skaga
fjorden, og, som det synes, itte forlod ham fsrend efter det folgende
Thing ’). Hermed meente vel Gissur nogenlunde at have affundet sig
med sit Lsfte til Kongen. .Da Udsendingerne kom tilbage og berettede
Se for Resten herom nedenfor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free