Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Haakon Haakonsssn.
at han var mere stille og fredelig, end krigslysten, mere Civilist, end
Stridsmand, og fastere i sine Grundscrtninger, end den herstesyge Ravn,
der gjerne tog hvad Parti det skulde vcrre, nåar han derved selv kunde
opnaa Magten. Hallvard fandt sig derfor bedre tjent med at soge Ravns
Venstab, end Sturlas, og Sturla saa sig stuppet til Side som et mindre
brugbart Redstab. Han havde itte engang den Trost at kunne holde
sig borte fra Teeltagelse i de paafolgende Forhandlinger, men maatte folge
Strommen, og med de ovrige Vestfjordinger understotte Kongens Sag, hvor
meget dette end stred imod hans Overbeviisning, og det uden engang at saa
nogen Tak derfor, og uagtet han derved maatte paadrage sig Gissurs Mis
noje. For Gissurs Modstandere synes det at have voeret nok at vide,
at Hallvard ej var ham gunstig, til at komme denne saa meget ivrigere
i Mode. Te vare aabenbart fiinsyge paa Gissur, hvis larlevcrrdighed
stak dem i Ojnene; de onstede vel heller Me at have ham, deres for
rige Ligemand, til deres uindstramkede Overherre; de solte vel, at
det nu virkelig var forbi med Oens Uafhcengighed, og at de kun havde
Valget mellem Gissur som Fyrste og Selvherfler i sit eget Navn, og
Kong Haakon som Overherre paa billige Vilkaar. Saaledes erfarer
man, at ogsaa Odde-Folkene, baade Halfdanssonnerne og Andresson
nerne, ja endog Thorvard Thorarinsson, gave et Slags Loste om at un
derststte Hallvard
Af hiint Hyldingsmode paa Thorsnesthing blev der intet, da
Ravn Oddsson, der siges ei hvorfor, itte begav sig derhen, hvorfor
heller itte Hallvard indfandt sig der. Derimod blev Sagen henstudt til
Althinget, og da Tiden hertil ncermede sig, samlede alle de storste Mcend
i Vestfjordene store Flotte sammen, ligesom ogsaa Halfdanssonnerne og
Andressonnerne opfordredes til at mode frem med al den Styrke de
kunde skaffe fm Egnen ostenfor Thjorsaa. Thorvard lovede at komme
med Ostfjordingerne. Man folte nu paa alle Sider, at Islands Skjebne
paa dette Thing vilde blive afgjort. Det var nu kun Gissur, til Hoem
Uafhcengighedens Venner kunde sattte sit Haab. Men mod Hallvards
ivrige, nu aabenlyst drevne Agitationer kunde Gissur kun stille hemme
lige Intriger, thi han maatte lade, som om han var Kongens
Sag hengiven.’ han befandt sig derfor i en hojst ufordeelagtig Stilling,
og det var allerede paa Forhaand ojensynligt, at han maatte komme til
kort. Imidlertid samlede han allende Folk, han kunde; i Folge med
ham var Gyjulf Thorsteinssons Broder Asgrim, der havde indgaaet
’) Der tales vel kun om at be lovede at komme til Althinget, men dette. Lsfte
kunde de dog ej give, uden at der ftrst har vceret aabnet Underhandlinga,
og Forbund indgangne mellem dem og Hallvard eller Raun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
