Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Haakon Haakonsftn
og ved Siden laa en Vortavle, hvorpaa han med Runer havde optegnel,
hvorledes det var gaaet ved Skibets Forliis ’), Det er ovenfor omtalt,
at Erkebiskop Gystein, da Ingemund afstog at modtage Udnwvnelsen til
Grsnlands Biskop, indviede dertil en vis lon, der kaldtes Sverresfoftre,
rimeligviis fordi han var en Mdling af Kong Sverre, eller af ham
var hjulpen frem; han kaldes ogsaa lon Smyril. Denne lon afrejste
i 1183, og overvintrede i Ostfjordene paa Island; han forlod Island
rimeligviis den fslgende Våar, og ankom altsaa nogen Tid efter til Gren
land; men i Aaret 1202 forlod han Grsnland igjen for at drage lige
til Nom, uvist i hvilket Grende. Han overvintrede atter paa Ostfjor.
dene, hvor han traf sammen med Islands tvende Bistopper, Paal og
Gudmund, ligesom han ogsaa bessgte Paal i Skaalholt. Han loerte,
siges der, Islcendingerne at lave Min af Krcrkebcrr, efter den Anviis
ning. Kong Sverre i sin Tid havde givet ham Bistop lon dsde
1209, uvist om paa Grsnland eller i Norge Hans Gftermand var
Helge, Ssn af en vis Agmund Ravakoll, med hvem Thorgeir, Bistop
Brands Son, i Aaret 1185 sejlede til Norge Heras kan man vel
stutte, at Agmund var en Farmand, og at Ssnnen Helge, ligesom tid
ligere Ingemund, udsaaes til Bistop i Grsnland, netop fordi han saa
ledes Horte til en Farmands-Familie. Man veed for Nesten itte mere
om Helge, end at han dsde 1230 hans Gftermand var en vis Niko
las, der indviedes i Aaret 1234, men itte kom til Grsnland fsrend
1239, oq dsde 1242"). Disse lange Mellemrum mellem grsnlandste
Vistoppers Dsd og deres Gftermcrnds Udncrvnelse, saavel som mellem
Udncevnelsen og Gmbeds-Tiltrcedelsen, viser, hvor hyppigt afdrudt og i
det hele tåget übetydelig Forbindelsen mellem Grsnland og Norge maa have
vceret. Mellem Island og Grsnland var den endnu übetydeligere, og
dertil stede der forholdsviis itte faa Forliis i denne vanskelige, farefulde
’) Sturl. Saga !!I. 7. Biskop Gudmunds Saga. Ivfr. ovenfor 111. 206, 820.
Samme Aar, Ingemund afstjlede fta Norge, kom og, heder det, en vis Aas
mund Kastanrasse fra Finsboberne og Korseerne (paa østkysten af Grsnland)
til Vreidafjorden paa Island med et Skib uden lernftm, med 13 Mands
Bescetning, men forliste Aaret efter, Sturl. Saga li!. ?. Aunalerne.
!) Se ovenfor 111. S. 206, 393, 825. Sturl. Saga 111 5. Bistop Paals
Saga Cap. 9. Aunalerne omtale som en merkelig Begivenhed, at der i 1203
var 3 Vistopper paa Island,
’) De islandsie Annaler.
«) Se ovenfor 111. S. 205. Sturl. Saga 111. 3.
>) Isl. Annaler.
) Annalerne, ved disse Aar. Flato-Annalerne henferer Nitolas’s Dpd til 1240,
men de bedste, til 1242.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
