Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 Haafon HaakonSsen.
Tilvcerelse den lille grsnlandste Eoloni i det hele tåget hadde at ftiste,
og hvor mange Vansteligheder den havde at kcrmpe med, blot for at
kunne beståa. Men den dar nu engang bleden stiftet der, og Indbyg
gerne behagede sig i at danne en egen liden Stat for sig seld, med eget
Hodedthing, egen Bistopsstol (stjsnt den rigtignok siges i Kongespejlet
kun atudgjsre enTrediedeel as et Bistopsdsmme’), ja endog med tdende
Klostre, det ene et Augustinerkloster i Ketilsfjord, inddiet St. Olaf,
det andet et Benedictiner-Nonnekloster i Navnsfjord. Begge vare rime
ligdiis stiftede omkring 1200, maastee fra Norge af, og synes, ligesom
oderhoved de kirkelige Stiftelser paa Gwnland, at have hast sorboldsviis
ret gode Emolumenter-). Den Handel, som blev dreven med Landets
Naturproducter, der alle Horte til det sjeldnere og kostbarere Slags, var ellers
ret fordeelagtig. Vel havde den Lyst til at gjsre Opdagelsesrejser til fjer
nere Egne, der udmerkede de fsrste Colonister, tabt sig, og om Farter
til Viinland var der ikke mere Tale, dog droge, som det synes,
Grsnlands mcegtigere Bonder hvert Aar til de inderste, nordlige Egne
af Vaffinsbugten, deels for at samle Drivtsmmer, deels, og fornemme
lig, for at fange Selhunoe, der her fandtes i stsrre Mcrngde og af bedre
Slags end lccnger sydpaa. Til disse Farter, hvori dog ogsaa Nord
mcrnd hyppigt synes at have deeltaget, hadde de egne store og sterkt byg
gede Studer. Disse nordlige Stationer, med et salles Navn kaldte
Nordscrderne synes at have varet paa forskjellige Ste
der fra Bjsrns (Disko) af indtil den saakaldte Kroksfjord og Kroks
fjordheidf der efter en los Angivelse omtrentligt kan beregnes til at
have ligget under 75 Grader nordlig Brede, og altsaa rimeligviis at
soge ved det nu saakaldte Lancaster-Sund Handelen paa Grenland
synes, som det allerede tidligere er ncevnt, fornemmelig at vcere dreven
fra Norge af, og dets Forbindelse med Norge saaledes at have vceret
hyppigere end med det langt ncrrmere Island. Allerede dette maatte
vcere nok for Kong Haakon til at gjore Onstet om Herredommet over
Grsnland levende hos ham; hertil kom nu ogsaa det i Scerdeles
hed efter hans Kroning udtalte, og af Cardinal Villjam i Pavens Navn
godkjendte Princip, at ethvert Folk skulde lyde en Konge, og da natur
i) Kongespejlet, S. 43.
’) Se Grenl, hist. Mindesmerker lii. S. 254, 255. Det er iscer den Omstcen-
digheb at Kongespejlet ikke omtaler disse Klostre, som bringer os til at scrtte
dem efter 1200. Kirkebe Benedictinerinde-Kloster paa Island stiftedes ej fer
1186, og Flate Augustinerkloster ikke for 1172; for det fjerne Grenland maa
vi vel regne nogle Tiaar sildigere. At i det mindste Olafsklostret var stiftet
fra Norge, synes dets Indvielse til St. Olaf at vise.
’) Se „Grenlcmds hist. Mindesmerker" 111. 234—236, 881—885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
