Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1262—61. Forhandlinger med Pavestolen om Korstogs-PrMkenen. ""<
rige Bistopper og Geistlige i denne Sag at vcrre ham og dem, han
maatte tåge til Medhjelpere, lydige og hjelpsomme. Da de Skrivelser,
som Paven i denne Anledning udfcrrdigede, ere daterede saa sildigt som
21de og 23de October 1263 ’), fandt de, som det i det fslgende vil
stes, hverken Grkebistopften eller Kong Haakon i Live, og Sagen bort
faldt af sig selv. Dette var det sidste virkelige Korstogs-Anliggende,
som bestjeftigede Kong Haakon, og overhoved nogen norst Konge; thi
Korstogs-Prwdikener brugtes siden kun som et Middel til at skaffe Pavestolen
Penge ved de dertil indsamlede frivillige Bidrag saavel fra Lcegfolket som den
tvungne Afgift as de gejstlige Indtcegter. Den kongelige Gesandt, Agmund,
benyttede sig for ovrigt ester Evne as Lejligheden til at skaffe sig selv For
dele, idet han forestillede Paven, at flere Prcebender i Oslo Kirke
skulde have staaet saa lcenge vacante, at Eollationen deraf ifolge Lateran
conciliets Besiutning tilkom Pavestolen, og derfor, som man kan skjenne,
anholdt hos Paven om at maatte faa en af dem. Heri fsjede ogsaa
Paven ham, af Consideration for Kongen, som han sagde, og overdrog
Biskop Gilbert, saavel som en Mester Andres, Chorsbroder i Stavan
ger, at indscette ham deri, uden at bryde sig om, hvad Biskop Haakon
eller Capitlet kunde anfsre til Indvending. Brevet herom er dateret
den 28de October, altsaa samme Dag som den sidste af de oven ncevnte
to Skrivelser. Om den havde nogen Felge, vides for Resten itte. Da
den naaede Norge, var Biskop Gilbert rimeligviis endnu Me kommen
tilbage fra Vesterhavstoget, paa hvilket han ledsagede Kongen. Om dette
merkelige Tog, det vceldigste, der nogensinde er udgaaet fra Norge, maa
stee kun med Undtagelse af Kong Harald Sigurdsssns Krigstog til Eng
land, og som var det Foretagende, hvormed Kong Haakon fluttede Rcessen
af sine store og bersmmelige Bedrifter, stulle vi nu berette.
44. Alexander 111, Konge i Skotland, lcegger Planer til Syderoernes
Erobring. Underhandlinger i den Anledning. Skotcrne angnbe Syder
serne. Kong Haakon beslutter et Krigstog til Skotland.
Det er ovenfor ncevnt, hvorledes Skotlands Konge, Alexander den
2den, havde bestrcebt sig paa det ivrigste for at faa Syderserne lagte
under sit Scepter, og, da dette itte lykkedes ham ved Underhandlinger
og Tilbud af Pengesummer, allerede var i Begreb med at begynde Krig,
tjendt, bliver det rimeligst, at man har sirevet der mere normer
sig i Stedet for det uvante „.4Zmun6uB".
’) Nipl. «o,v. I. No. 56, 57. Skrivelftn til Grkebifioppen er af23de, til Gejst
ligheden af 21de Octbr.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
