Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Haakon Haakonsstn.
gangne Mcrnd i Landet, foruden store Skårer afLedingsmcend. Kongen
sendte tvende Vurnd, der begge hsrte hjemme der vester, nemlig lon
Langlivsssn, sandsynligviis en Datterssn af Harald Jarl ’), og Henrik
Skot, hvis Tilnavn viser hans skotske Herkomst, til Syderserne for at
flasse paalidelige Lodser eller Vejvisere’ paa den vanskelige Sejlads i de
trange Sund og Fjorde mellem de mange Her paa Skotlands Vestkyst;
disse Lodser skulde mode Flaaden paa Hjaltland. lon og Henrik
opssgte Kong Duggall og underrettede ham om Flaadens ncrr sore
staaende Ankomst; formodentlig var det ogsaa til ham, at de ester
Kongens Befaling skulde henvende sig om Vejvisere. Maastee havde de
ogsaa Kongens Ordre til at kalde Magnus Jarl paa Orknserne over
til Norge, siden vi see denne blandt de Hsvdinger, der assejlrde fra
Bergen samtidigt med Kongen. Det var hsjst naturligt, om Kongen i
denne kritiske Tid snstede at have ham hos sig, for at sikre sig hans
Trostab og klare det vanskelige Forhold, hvori han stod som den skotske
Konges Vasall for Katanes; thi nu, da Krigen var ncer ved at ud
bryde, gik det itte an at tjene to Herrer, som Gogan as Argyll tidli
gere sagde, og han maatte nsdvendigviis bestemme sig for een af dem.
Men muligt er det ogsaa, at allerede de Skridt, den skotske Konge gjorde med
Hensyn til Katanes, bestemte Jarlen til übetinget at kaste sig i Kong Haakons
Arme, og uopfordret at begive sig til ham. Vi erfare nemlig, at Kong
Alexander havde aftvunget Katanes 21 Gisler, der holdtes forvarede
i Inverness, ligesom de tvende fra Skye 2), og dette lader formode,
at han maa have truet Katnesingerne med Krig, ja maastee endog
’) Se ovenfor 111. 456. Harald Maddadhsstn havde en Vatter Langliv, der
endog engang, som det heed, skulde egte Scemundlonsssn; da Sonner aldrig
ncevntes efter deres Mgdre, uden nåar disse vare hgjbyrdigere end Fcedrene, maa
mansiutte at Langliv,lons Moder, varashpj Mt, og da man nu Mige afden
Omftcrndighed, at lon fik Skotten Henrik til Collega, ster, at man med Flid valgte
Folk fra de Egne, eller ailonselv maa have vceret en Vesterlcending, siuttevi
temmelig sikkert, at larledatteren var hans Moder. Henrik Skot maa ikle
forverles med Henrik Skot den Eldre, Kong Inges Hofmand, se ovenfor 111.
S. 555.
’) Se de ftr omtalte Uddrag af Alerander den 3dies Onllmbeill,.»» Null».
Sheriffen af Inverness beregner for 21 Gifter fra Katanes, hver 1 Penny
dagligt, for de to fra Skye, hver IV2 Penny daglig, hvilket, tilligemed Ud
gifterne for deres Vogtere, udgjsr 30 Pund 13 Shill. 4 Pence. (Tiden ud
gjor altsaa henved 44 Uger). Man ster heraf, at Giflerne fra Skye have
kostet mere end de fra Katanes at underholde, formodentlig vare de da af
hejere Vyrd. Af Antallet paa de katnesifie Gifter stes og, at det ilke kan
have vceret Jarlen, men Indbyggerne selv, der Mede dem; at saaledes den
skotske Konge har traadt i umiddelbar Forbindelse med Indbyggerne, for at
sikre sig deres Trosiab uden Hensyn til, hvilket Parti Jarlen tog. Dette var
saaledes aabenbart en fiendtlig Demonstration mod Jarlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
