Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
t263. Kong Haakon ruster sig til Toget mod Skotland,
virkelig sendt Krigsfolk til Landstadet for at underkaste det et Slags
militcrr Occupation. Dette kunde nok vcrtte Jarlens Harme. Men da
man dog maa formode, at han som Skotlcending baade paa fcrdrene og
msdrene Side, bestcegtet med de mcrgtigste Mtter af Skotland og selt’
lige saa meget skotsk som norsk Vasall, havde sterkest Sympathi for Skot
land, og at det saaledes ej kan voere Forkjcrrlighed, der bragle ham til
at erklære sig for Haakon, maa man ansee dette hans Valg som Tegn
paa, at han frygtede Haakon og hans Flaade mere end Alexander, eller
at han har betragtet Norge som det mwgtigste as begge Niger. Dog
kan man rigtignok itte vide, om ej ogsaa muligviis de Partihensyn, der i
det af Magnat-Factioner uophsrligt splittede Skotland spillede en saa
betydelig Rolle, ogsaa her kunne have gjort sig gjeldende; om han itte mulig,
ms kan have hort til det Parti, der var fiendtligt findet mod de
Comyner, hvilke nu i Tid havde haft den stsrste Indflydelse, og om
han itte endog kan have rejst over til Norge med Breve fra hineMisfornojede.
Skoterne tcenkte paa at foretage et nyt Angreb paa Syderserne ogsaa
denne Sommer, men Kong Tuggall bragle ud, at der snart vilde komme
en Flaade fra Norge paa 40 Skive. Tette gjorde Skoterne noget cengst
lige til Mode, saa at de for det fsrste indstillede det paatcrnkte Angreb ’).
Ta de opbudne Skårer paa det namneste vare komne sammen, kaldte
Kongen dem til et almindeligt Thing oppe paa Batterne, hvor saaledes en
betydelig Krigsmagt forsamlede sig. Her bekjendtgjorde han forst og fremst
sin Beslutning at drage vest over Havet og hevne de Voldsgjerninger,
Skoterne havde svet mod hans Rige. Kong Magnus tilbod sig at
drage i hans Sted, saa at han selv kunde blive tilbage; hans Fader tak
kede ham med mange fagre Ord for hans gode Vilje, men sagde dog, at
det vel blev det bedste, at han selv anssrte Toget, da han var crldre og
mere erfaren, og desuden vidste bedre Beffed om Forholdene der vester.
Terimod overdrog han Magnus Regjeringen i Norge for den Tid, han
var borte. I en Folkevise, som vi nedenfor narmere skulle omtale, og
som ester al Sandsynlighed er samtidig, heder det at Kongen bod sin
Son Magnus at voere hjemme og „raade for Bergen og Vargshuus",
at Magnus undstyldte sig med sin Ungdom og Faakundighed til at fore
staa en saa stor Almue, men at Kongen svarede: „du kan itte lide den
salte Ss og saa den sterke Bslge" 2). Dette er vel neppe blevet sagt,
men der maa dog have gaaet Rygte om at Ordene faldt saaledes, og
det rover temmelig tydeligt den almiydelige Tro om Kong Magnus,
at han itte var synderlig krigersk. Heri tog man vel heller itte Fejl,
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 317.
>) Visen, Str. 7og 8. Merkeligt er det, at Vargshuus allerede her omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
