Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Haakon Haakonssen.
vcrret saa stor, at de ej saa sin Frelst i andet end at afholde sig fra
alle fiendtlige Temonstrationer, eller de maa have heldet til det mod den
skotske Konge, eller rettere hans Omgivelser, fiendtligt stemte Parti. Ter
gik endog senere det Sagn, at endeel misfornDjede stotste Stormcend
skulde hemmelig have tilstrevet Kong Haakon, og bedet ham komme til
Skotland, lovende at de skulde hjelpe ham mod deres egen Konge. For
dun, der deretter dette, erklcrrer det for mindre sandsynligt, men et an
det Sagn, den samme Sag angaarnde, som han ligeledes anforer og
erklcerer for sandsynligere, er, som det i det fslgende stal vises, endnu
langt mindre rimeligt, og strår derefter siger han dog, at der visselig ga
ves flere af Grcendseboerne, der streve til Haakon, og ophidsede ham mod
deres rette Herre’). Naar man overvejer, hvor starpt de stotste Mag
nat-Partier vare udprcrgede, hvor fiendtligt de stode over for hinanden,
og hvor liden Samvittighed de gjorde sig as at begynde Borgerkrig, er
det itte det mindste underligt, om de Misfornojede paa denne Tid stulde
have villel benytte sig af Kong Haakons Ncervcerelse i Spidsen for en
vceldig Hoer til at kunne styrte deres Modstandere, og at de ogsaa have
hast Tilhcengere blandt Borgerne ide enkelte Byer. Senere feer man
lignende Splittelser mrllem Magnaterne endog under Wallaces og Bruces
Frihedskrige. Og fornemmelig maatte flere af Smaaherrerne i den vest
lige Defl af Landet kunne gjore Regning paa, ved Kong Haakons Hjelp,
at erhverve enten fuldkommen Uafhcengighed af den stotste Krone, eller
stsrre Frihed end Kong Alexander var tilsinds at ville tilstaa dem. Saa
ledes ncevnes der udtrykkeligt tvende Hovdinger, sandsynligviis af Su
marlides Wt, Angus Mac Donald, Herre til Ila og en Deel af Can
tire, og Murchard, Herre til en anden Teel af Cantire, fra hvilke det
ansaaes nodvendigt at tåge deres Ssnner som Gister, for derved, som
man haabede, at sikre sig deres Trostab, hvilket dog itte lykkedes ?). Li
geledes var der en Ruaidhri, der paastod at have Arveret til Gen Bute,
og som allerede tidligere havde grebet til Vaaben og drcebt mangen
Mand, som der siges, hvorfor han var bleven erklceret fredlss i Skot
») Fordnn, Cap. 16, 17 (11. S. 99, 101) jvft. Wyntoun VII, 215, fgg.
’) Se Oligmbeilginz Kn!I«, l. <f, S. 367. I Jarlen af Menteths Regnssaber
mellem Aarene 1263 og 1266opferes „til Udgift i Anledning af Angus Macdon
alds Ssn, som Gissel, i 26 Uger, tilligemed hans Amme og en anden Pige,
79 Sh. 10 Pence, og i E. af Montealto (Mouatt), Sheriffen i Forfars’s
Regnsiab for 1264: „til Udgifter for Murchards SM, i 24 Uger, 21 Sh.
Det er tydeligt nof af de 23 og 26 Uger, der stemme med den i de fore
gaaende Negnsiaber omtalte Krigstid, at her isse sigtes til Tiden ester disse
Hsvdingers nye Underkastelse i 1264, men til Tiden fra Midten af August,
ba Kong Haakon laa med den norfie Flaade paa disse Kanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
