Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Haakon Haakonsstn.
han NU havde stsrre Forleninger af Skotlands, end af Norges Krone,
og derfor gjerne gav Slip paa de sidste, over hvilke han bad Kong Haa
kon forfoje ester Behag. Flere ssgte at lwgge til vcerste for ham hos
Kongen, men dette nyttede dem dog ikke, thi han maatte erkjende, at
Eogan i det mindste handlede aabent og redeligt, og efter de Tiders
Maade at bedsmme Forholdene paa ganske havde Retten paa sin Side.
Derimod kom der Bud fra Kong Duggall, at Murchard og Angus i
Cantire havde ladet ham melde, at de vilde underkaste sig Kong Haakon
og opgive ham deres Besidoelser, dersom disse maatte blive forskaanede for
Plyndring. Kongen lod svare, at han skulde indstille Plyndringen til
n<rste Dags Middag, men inden den Tid maatte de personligt have frem
stillet sig. De kom allerede den fslgende Morgen, overgave ham deres
Lande, svore ham Trostabseeo, og Mede ham Gifler, hvorimod han lo
vede dem at de skulde blive indesluttede med i Fredstraktaten, om en saa
dan kom i Stand mrd den skotske Konge’). Dette var nodvendigt, fordi
det ellers vilde gaa ud over deres Ssnner, som de havde stillet den
skotske Konge til Gifler; denne Omstcrndighed var vel ogsaa Aarsag i,
at de biede til det yderste, fsrend de gjorde noget Skridt til at under
kaste sig Kong Haakon. Kongen tilbagegav Angus Ila, men som norsk
Len, Murchard deholdt sandsynligviis sin Deel af Cantire. Dog slav
de, eller deres Undergivne, ikke for en svcer Contribution, nemlig af 1200
Stytter KvVg, og desuden havde endeel af de Skårer, der vare sendte
til Gjdet for at herje, virkelig begyndt Fiendtligheder, brcendt de ncer
meste Bygder, og drcebt nogle Folk. De vilde just til at herje i Ho
vedbygden, da der kom Bud fra Kongen om at de skulde holde inde med
Kiendtlighederne, paa Grund af at Landsherrerne nu havde underkastet
sig. De vovede ikke andet end at adlyde, men ytrede dog megen Misnsje
med, saaledes at bersves Udsigten til at vinde rigt Bytte. Det Bytte,
de havde vundet, bragte de ombord, og stsdte siden til Hovedflaaden ved
Guds 2). Den skotske Nidder, som fsrte Befalingen i Borgen sydligst
paa Cantire, vovede ikke at oppebie nogen Belejring, men begav sig per
sonligt hen til Kongen, og erklcrrede sig rede til at overgive den. Kon
gen lod den bescette af endeel Nordmcrnd under Befaling af Guthorm
Bakkakolf. Ogsaa Abbeden i Cistercienserklostret Sandal paa Ostsiden af
Cantire havde indfundet sig hos Kongen, og bedet om Beskyttelsesbrev
for sit Kloster med hvad dertil hsrte, hvilken Begjcering Kongen strax
havde opsyldt. Da siden den oftere omtalte Dominicanermunk Broder
Simon, der ledsagede Kongen paa dette Tog, var dsd efter et lcengere
Haakon Haakonsssns Saga, Cap. 320.
’) Haakon Haakonsftns Saga, Cap. 321.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
