Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Haakon Haakonssen.
Kong Alexander selv var med. Hvor vidt det virkelig forholdt sig saa,
erfares ikte as de skotske Beretninger, tun erfarer man saa meget, at den
egentlige Befalingsmand over Skoternes Hcer var Alexander afTundonald,
Skotlands Stewart, Farfader til den Walter Stewart eller Stuart, som
ved at egte en Datter af Kong Robert Bruce blev Stamfader til den
stuartste Konge-M Nan beregnede at Skoterne havde henved 600
Ryttere, hvis Heste vare forsynede med Brynjer, slere af dem vare endog
spanske Stridsheste, heelt bepandsrede 2); derforuden havde de en stor
Mcengde Fodfolk, vel bevachnede, fornemmelig med Buer og Sparther (irste
Hugspyd). Nordmcendenes Antal kunde i det hele tåget udgjsre 1000
Mand, af hvilke 240, under Agmund Kwkedans, havde besat en ncer
liggende Hsjde de evrige stode nede paa den sandige Strandbred. Kong
Haakon tamkte selv at anfsre sine Folk, men de vilde itte paa nogen
Maade vide ham udsat for en saadan Fare, og han forfojede sig derfor
tilbage til Skibene under Oen. Skoterne, der rimeligviis kom ned ad
Landevejen, vendte sig forst moodenHojde, hvor Agmund Krskedans stod.
Andres Nikolasssn, der frygtede for at den lille Hob kunde blive om
ringet, ilede op paa Hsjen til Agmund og raadede ham at drage sig ned
til de ovrige, men i god Orden og uden at lade sine Folk sprede sig hid
og did som Flygtende. Agmund fulgte hans Raad. Nordmcendene trak
sig baglcengs ned fra Hojden, og vcrrgede sig saa godt de kunde med
sine Skjolde mod Skoterne, der såtte haardt ind paa dem med Steen
kast; men jo lcengere de kom ned af Bakken, desto stsrre Fart fik de, saa at
de, der stode nede paa Fjceren, troede at de flygtede. Derved opstod
en pludselig Skrcek blandt disse; de stimlede til Baadene for at komme
afsted jo s>r jo heller, endog Lendermanden Andres Pott sprang i Hast
over to Baade ud i den tredje og såtte fra Land. De andre raabte til dem,
at de dog endelig maatte vende tilbage igjen, men kun faa adlsde dette Raab,
og Baadene bleve saa overfyldte, at de fleste af dem sank, og flere Folk
druknede. De, som ikke kom ud i Baadene, flygtede sydover langs Stran
den; nogle lsb op i Koggen. Skoterne indhentede dem, og nedlagde
enkelte hist og her. Flere Gange raabte Anforeren dem tilbage og vilde
bringe dem i Orden, men forgjeves; de som vendte om, bleve ogsaa til
’) Fordun, X. 16.
’) Saaledes ber visselig ZplsnsKum eBBum nilum oversettes, Lss,
Ni-z, er de danske Kcempevisers „Vrs", Stridshest,
Denne Hsjde, siger Dillon i sin Afhandling, kan ilke vcere nogen anden end
Hgjden ved Haily, hvor Vejen fra Kilbirnie forener sig med Strandvejen;
Slaget nede paa Sanden maa have staaet mellem „Erescent" og „Brisbane
Place", strår ftndenfor Gogo Burn, hvorfra Nordmcendene ester Sagnet siulle
have vceret drevne sydover til Kelburn og Keppingburn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
