Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
1263. Nordmcrndenes ssrefulde Kamp ved Largs.
Havn, hvorfra han siden lod den paa Toget til Lcnnor afdode Ivar
Holms Liig bringe md til Bute og begrave der’).
Saadan var Sammenhcrngen med det bekjendte Slag ved Largs,
hvilket vel var overordentlig crrefuldt for Nordmcendene, der havde sejret
mod en mangedobbelt Overmagt, men dog hverken var af den Vigtighed
og Betydning, eller havde det Udfald, som de fleste skotske Historiestri
pere have tillagt det. Sagaens Beretning derom indeholdrr saa mange
indre Beviser paa Nojagtighed og Sanddruhed, at vi fuldkommen kunne
stole paa den; den grunder sig paa Ojcvidners og Teeltageres Vid
nesbyrd, medens derimod de skotske Fortcellinger alle ere optegnede i en
sildigere Tid, og kun ststte sig til ufuldstamdige Annal-Notiser, ud
fyldte med lose Sagn. Det var i det mindste fra norst Side intet
Hovedslag, kun en Trefning mellem en enkelt Afdeling, og den stotste
Hcrr. Kongen havde vistnok lidt stor Skade af Stormen, saale
des at hans Folk endog, som vi have seet, trocde at der var Trolddom
med i Spillet, og Skoterne derimod gave deres Skytshelgeninde, den
hellige Dronning Margrete, Wren for at verre kommen dem til Hjelp
Men hvor stor Skaden end var, saa kunde den dog i sig selv isse
have saa meget at betyde; thi i det hojeste vare kun fire Skibe
ganske tilintetgjorte, de svrige havde maastee lidt meget, men vare dog
frelste, og kun en liden Teel af Mandstabet var drcrbt eller omkommet.
Det kan umuligt forholde sig saaledes, som Fordun siger, „at Skivene
stodte mod hinanden, eller mod Landet og paa Skcer, saa at Folk i
Tuscndviis styrtede i Havet og opdyngedes af de salte Volger, medens
de, som ustadte kom i Land, strax bleve angrebne af de Skotske, over
mandede, drevne paa Flugten, og ud i Havet, hvor de druknede, blandt
hvilke Tusender af der ogsaa var en fornem Nordmand, Kong
Haakons Frcende, en mcrgtig og tapper Mand, hvis Tab Kongen be
grcrd" ’’). Hvis noget saadant havde hamdt, da vilde nok Sagaen have
talt ganske anderledes derom. Ten vilde have beklaget Tabet af saa mange
’) Haakon HaafonssMs Saga Cav. 324—326. Fordun, x. 15, 16. Han an
giver her fremdeles urigtig Dagen, nemlig Marieu,esse sidere, Bde Sept., samme
Dag, Haakon lagde sig under Kumrp; den melrosisie Krpnike har derimod
rigtigt 3die Dag efter Michelsmesse.
2) Se Fordun, I, o. Fordun anforer endog en Drem, som den siotsse Ridder
John Wemys sial have haft, nemlig at den hellige Dronning Margrete
aabmbarede sig for ham med sin Mand og sine Sgnner, sigende at hun ilede
til Largs for at forsvare Riget, der af Gud var hende anbefaler.
’) Maastee her sigtes til Visens „Olaf Arnfinnsfon", se nedenfor S. 420, 424.
Stuart-Mtten roste sig af, at Alerander Stuart i Slaget ved Largs med egen
Haand siulde have drcebt „Glsfrid", Kong Haakons Frcrnde og fornemste An
ferer, se Wharton, «lier. l. 687.
Munch. Det norsse Folls Historie. IV. 2/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
