- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
422

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422 Haakon Haakonssen.
hans Folk bragle ham nogle Skoter, som de havde grevet. Han gav dem
alle fri, og sendte dem op i Bygden, paa een ncrr, mod det Loste, at de
skulde komme ned til ham igjen med en Deel Slagt, derfor blev hiin
ene tilbageholdt som Gissel. Senere ud paa Dagen roede ni Mand fra
et af Skibene til Land for at hente Vand. Men ikke lcrnge efter hsrte
man et Skrig. Gn Deel Folk roede til, og saa nu at Skoterne havde
overfaldt hine; da de vare ganske vaabenlose, kunde de ikke tcrnke paa at
forsvare sig, og heller ikke kunde de komme bort, da Baaden var
fjceret op; Skoterne havde saaledes dr<rbt syv af dem, og kun to,
der haardt saarede havde styrtet sig i Våndet, bleve tagne op og
frelste af deres Landsmcend. Ved at see Nordincendene ncrrme sig, flyg
tede Skoterne til Skogs, og Nordmwndene toge deres faldne Kammeraters
Liig med sig. Kongen tog dog ingen Hevn over Gisselen, men lod ham
sirtte i Land og slippe los ’).
Måndagen den 29de October sejlede Kong Haakon fm Goafjord
over Pettlandsfjorden. I denne urolige Fjord var Togangen saa vold
som, at et Skib fra Ryfylke forgik med hele Vrscrtningen. lon af
Hestbo") drev ostover, og var ncer kommet i den saakaldte Svelg en
Hvirvel eller Malstrsm, der endnu frygtes af de Ssfarende, men slåp
dog heldigt fra den, og lod nu, siden han havde forfejlet Serne, Cour
sen staa lige til Norge. Kongen kom om Natten til et Sund strår
nordenfor Aasmundsvaag paa Vaage (maastee vedFlato), og lagde siden
ind i Nagnvalosvaag. Her samlede ogsaa de fleste ovrige Skibe sig til
Hovedflaadcn, for saa vidt som de ikke allerede havde tåget Vejen hjem
til Norge, thi en Teel havde virkelig faaet Hjemlov, og mange rejste
endog uden Tilladelse. Kongen havde nemlig ytret, at han, saa snart han
var kommen til Serne, vilde sejle hjem til Norge, og derfor tamkte vel
flere som saa, at det ikke var saa farligt, om de sejlede paa egen Haand.
Men da Vejret blev haardere, og gunstig Vind aldrig vilde komme, be
sluttede Kongen at overvintre paa Orknserne med tyve Skibe. Alle de
svrige fik Tilladelse til at drage hjem. Dog maatte Lendermamdene
blive hos ham, undtagen Giliv af Naustdal, der allerede var sejlet ost
over; ligeledes bleve de fleste andre mere anseede Mccnd tilbage hos
ham. Det var dog vel neppe det stormfulde Vejr og den sildige
’) Haakon Haakonssons Saga Eap. 327.
") Denne lon af Hestbg har maaffee vceret en Sen as Lendermanden Baard i
Hestbs, der ogsaa var med paa Toget.
’) Svelgen kaldes nu Swelchie, og antages at vcere i Ncerheden af de saakaldte
Pentland-Skerries. Om denne „Svelg" havde vore Forfcedre det Sagn, at
den ftembragtes ved Frodes Kvern „Grotta", der her var sunken ned, og altid
gil rundt og malede Salt, se ovenfor I, 1. S. 219.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free