- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
425

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

425
1263. Kong Haakons sidste Sygdom i Kirkevaag.
sig meget syg, og maatte ved Tilbagekomsten til Kirkevaag lcegge sig til
Sengs. Dog tiltog ikte Sygdommen i Forstningen synderlig heftigt.
Da han havde ligget i tre Uger, solte han sig noget lettere, og stod op;
den ftrste Dag kunde han gaa omkring i Vcerelset, den anden (Sonda
gen den 2den December), kunde han gaa til Biskoppens Kapell og hore
Messe, og den trrdie kunde han endog gaa over fra Biskopsgaarden til
Magnuskirken, og omkring St. Magnus’s Skriin. Den Dag tog han ogsaa
et Karbad og lod sig rage. Men den folgende Nat blev han betydeligt
verre, og stod ikke mere op fra Lejet. Da han merkede, at dette vilde blive
hans Helsott, gjorde han alle de ved slig Lejlighed sedvanlige Dispositi
oner; ban lod skrive Breve til Kong Magnus om Rigsstyrelsen saavel
soin om hvad der skulde gives til de Mcrnd og Indretninger, som han
vilde understolle; med andre Ord, han gjorde sit Testamente. I dette, som
vi nu ikke lenger have, betenkte han vistnok Gejstligheden og gejstlige Stiftel
ser rigeligt, siden det udtrykkeligt berettes, at han paa sit ftjenkcde 120
Maanedematers 80l til Allehelgenskirken i Bergen, ligesom det vel ogsaa er
sandsynligt at de fleste as de Dotationer til gejstlige Indretninger, som
vi ovenfor (S. 12N—122) have omtalt, ere blevne givne paa hans
Dodsleje, eller indforte i Testamentet. Det laa ham meget paa Hjerte,
at hans Hirdmend skulde faa deres Lvnning ordentligt udbetalt paa den
forestaaende Lsnningsdag, Nytaarsdagen. Det lader endog til, at han
bestemte en Gxtra-Godtgjorelse for enhver as dem, saaledes at hver Hird
mand i alt skulde have 1 Mk. brendt, og Gjesterne, Kjertcsvendene og
andre Tjenestemend hver en halv Mark. For det Tilfelde, at der ikke
skulde vere rede Penge nok dertil, befalede han at man skulde tåge det
nsdvendige af hans uforgyldte Solvtsj, hvilket han til den Gnde alt
sammen lod veje. For at adsprede sig i Sygdommen lod han sig fore
lese af Boger, baade Nat og Dag, nåar han ikke kunde sove, forst af
latinske Bvger, fornemmelig Bibelen; men siden, da det anstrengte ham for
meget at folge Meningen, valgte han norske Boger, forst Helgensagaer,
og da Forraadet af dem var udla’st, Norges Kongesagaer lige fra Half
dan svarte, den ene efter den anden, efter Tidsfslgen’). Den 12te
December, Dagen for Luciemesse, fik han den sidste Olje, i Overver af
de tre Bistopper, Abbed Thorleif og mange andre Gejstlige. For Salv
ingen kyssede de af hans Mcend, der vare tilstede, ham til Afsted; han
’) Det er hejst sandsynligt, at disse Kongesagaer have vceret Snorre Sturlas
ftns Redaction, thi fer hans Tid havde man neppe nogen Halfdan svartes
Saga, med mindre man vil antage, at den, der nu findes i Flatobogen, er
en celdre Redaction; men saa vidt man kan sijonne, er denne, saavel som den
paafelgende Harald Haarfagres Saga, snarere en Omredaction af Snorres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free