Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
1263. Sturla Thordsftn kommer tll Kong Magnus.
sin Magt, og bragle Sturla i saadan Knive, al han maatle forpligle sig
til, samme Sommer at forlade Landel. Det stede ogsaa, skjent Sturla
var meget crngsllig for, hvorlrdes Kong Haakon vilde modtage ham.
Tet var ham en stor Trost, da han paa sin Nejse lil Orebakke, hvor
han skulde indskibe sig, modle sin Svoger Thord og as denne fik at vide,
at Kong Haakon var dragen til Skotland, og al Kong Magnus nu til
ligemed Dronningen og Gaut paa Mel stode for Styrelsen. Han haa
bede nok, at han skulde vinde dercs Gunst. Paa Orebakke lraf han
Gissur Jarl, men fik heller Ve hos ham nogen Trost; tvert imod var
Gissur uvrnlig imod ham, maastee fordi han ikke havde vcrret ivrig nok
til at staa ham bi mod Hallvard Guldsto. Faa Omvexlinger i Skjebne
vare pludseligere og storre end den, der nu var steet med Sturla. For
ikke mange Maaneder lilbage havde han vcrret en mcrgtig Hevding, hvis
Vink mange lystrede; nu havde han intet tilbage af sinMagl, neppe en
gang de nodvendige Penge lil Underhold, var forjagen fra det Land,
blandt hvis Herstere han nys havde varet regnet, og skulde ncrsten som
en Lytteridder soge sit Underhold i et andet Land, hvor han neppe no
gensinde for havde vcrret, hvor ban saaledes maatte fole sig frem
med og forladl, og hvis Konge desuden var sterkt forudindtagen imod
ham. Sturla havde en hurtig Overrejse, og landede ved Bergen, hvor
Kong Magnus endnu var. Han gjorde strax sin Opvartning hos
Gaut paa Mel, der hidlil havde viist sig som de fleste Sturlungers
Ven og Patron. Som saadan viste han sig ogsaa mod Sturla, lhi
saa snarl han havde hort hvo han var, sagde han, at hans Huus og
Bord stod ham, som de andre Sturlunger, aabent; og dette tog man
paa den Tid i den udstrakle Belyoning, at den Indbudne skulde flytte
ind og vcere stadig Gjest. Sturla lod sig del ikke sige lo Gange, men
flyltede til Gaul, hvem han nu paa det fuldstccndigste underrettede om
Aarsagen lil sin Ankomst. Gaut fortalte ham igjen, hvor han var ble
ven sverlet hos Kongerne, iscrr hos Haakon, men lovede dog, som man
seer, at gjore sit Bedste for at skaffe ham den unge Konges Naade.
Kort efter tog han ham med sig til Kongen. Da de kom ind, og begge
hilsede, gjengjeldle Kongen Gauls, men ikke Sturlas Hilsen, derimoo
spurgte han Gaut, hvad det var for en Mand, han havde med sig.
Gaut svarede: „det er Skalden Sturla Thordsson, der nu er kommen
for at soge eders Naade, og som jeg, Herre, holder for en forstandig
Mand". „Han vilde vel neppe vcrre kommen hid, om han havde raadet
sig srlv", sagde Kongen, „men han faar prove sin Lykke, nåar min Fa
der kommer hjem". „Saa vidt jeg veed", svarede Gaut, „har han et
Kvcede at fore baade eder og eders Fader". „Det forstaar sig", sagde
Munch. Det n°lste Folts Histone. IV. 2tz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
