Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Haakon Haakonsftn.
baade ere fsrre og bestemtere afgrcrndsede, saa at de for storste Delen
allerede fra den «eldste Tid vare betegnede som saadanne, og tagne
t Brug. Tog synes man af de tidligere omtalte
stemmelser, hvad enten de nu skrive sig fra Kong Haakon Sverresson
eller Haakon Haakonsson, at kunne flutte, at flere Strcrkninger, iscer
i det nordlige Norge, maa have vcrret opryddede i Slutningen as det
t2te og 13de Aarhundrede; og Befolkningen var selv vistnok i sta
digt Tiltagende gjennem hele det 13de og forste Halvdeel af det 14de
Aarhundrede indtil den store Pest. Til denne Befolkning i selve
Norge maa man for ovrigt ogsaa regne Befolkningen paa Fcrroerne,
Hjaltland, Ocknoerne og Syderoerne, og efter 1264 ogsaa paa Island
og Grenland, for at faa det fuldstcrndige Antal paa alle dem, der er
kjendte Norges Konge for sin Overherre. Men Antallet af denne Be
folkning, lagt til hiin, formaar neppe at naa det tiende Hundredetusende.
Skikke, Scrder og Omgangstone hos alle disse Mennester maa un
der Kong Haakons langvarige Regjering og ved de hyppige Forbindelser,
hvori Norge nu stod med Udlandet, have undergaaet en ikke ringe For
andring, i det mindste ved Hoffet, i de hojere Kredse, samt iog ved Byerne.
Vi have seet, hvilken Pragt og Luxus der herffedc ved Kong Haakons
Kroning; dette var nu vistnok en overordentlig Lejlighed, men allerede
af Bestrivelsen over, hvorledes det gik til og saa ud i Tronningens So
vekammer, da Kongen meldte hende hendes Faders Opror, seer man at kostbare
Stoffer endogsaa i det daglige anvendtes baade til Klcrdedragt og Vohave;
Kongen benyttede, som man seer, i Regelen Bordtoj tildeels forgyldt;
Viin begyndte allerede mere og mere at blive den sedvanlige Drik ved
fornemme Mcrnds Gjestebud. Paa Landet derimod, i mere afsides lig
gende Egne, kunde det dog ogsaa gaa simpelt og gammeldags nok til, endog
hos hojfornemme Mcrnd, dog vel isa-r, nåar disse selv’ Horte til hvad
man kunde kalde den gamle Skole. Dette seer man as hvad der fortcrl
les om Thorgils Skardes Ophold i Sogn, den forste Vinter, han til
bragte i Norge (1244—1245). Thorgils Skarde var forst hos en
Mand ved Navn Erik, paa hvis Skib han var kommen fra Island, og
som siden indbod ham til sig i Sogn; men i et Selstad hos Erik blev
han kjendt med Lendermanden Brynjulf lonsson paa Hvaal, den for
nemste Mand i Heredet, og flyttede efter dennes Indbydelse til ham;
han havde nemlig allerede for erkl<rret, at han helst vilde vcrre hos den
fornemste. Hos Brynjulf gik det meget herligt til i alle Maader, og
der blev drukket meget i lulen, dog ikke Viin forend Nytaarsdag, og
ud paa Aftenen, ellers kun 01. I dette Selstad bleve de fleste berusede,
og der forefaldt heftige Slagsmaal, ganske paa gammel Viis, saa at man
ved at lwse herom stulde tro at man befandt sig i Egil Skallagrimssons Ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
