Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selfiabelig Underholdning ved Forelesning og Dands. 443
Lodenkind, Grvar-Odd ’), Aan Bogsveige, Aasmund Kappabane, Ro
mund Greipsson o. fl.; alle disse Personer ere gamle Sagnfigurer, til
deels endog historiste Personer, men deres saakaldte Sagaer vise sig ved
forste Ojekast at vorre opdigtede, og kun hist og her udspockkeoe med de gamle,
egte Sagn. Disse Digtninger ere naturligviis af yderst forstjelligt Verd,
nogle bedre, nogle siettere; den bedste af dem alle, trods sine mange hi
storiste Umuligheder, er Sagaen om Fridthjof den frekne, af hvilken vi
tidligere have meddeelt et Udtog 2). For denne har neppe engang noget
Oldsagn ligget til Grundrn, men Forfatteren synes kun at have hendt
det i de gamle sognste Konge-Genealogier forekommende Navn Fridthjof, og
dertil at have knyttet den hele Fortolling, for Nesten en af de smutteste roman
tiske Digtninger, den hele nordeuropeiske Middelaloer-Literatur kan opvise.
Der gives og en Fortetting om Fridthjofs foregivne Fader Thorstein
Vikingsssn, men som staar langt tilbage for him. At Forfatterne til de
fleste af disse Wventyrsagaer vare Nordmend, synes mange Omstendig
heder at bestyrke, navnlig det noje Kjendstab, som ofte legges for
Dagen til geografiske Forholde i Norge eller overhoved paa Fastlandet.
Nogle vare vel ogsaa forfattede paa Island, hvor man ligeledes bestjef
tigede sig med at digte ej alene Wventyrsagaer, men ogsaa tilsyneladende
historiste Familiesagaer og romantiste Kjcerlighedsnoveller.
Vi have ovenfor seet, at ogsaa Dands brugtes paa denne Tid som
selstabelig Morstab, endog paa Island, hvor stundom selv Prester ej kunde
bare sig for at deeltage deri. Sandsynligviis foregik denne Dands, som ovenfor
nevnt, saavel i Norge og paa Island, som i Danmark, ester Sang af Viser.
Siden Thord Kakale kunde fole sig saa forncermet over de Dandsegilder, der
holdtes hos hans Modstander Brand Kolbeinsson (se ovenfor S. 271),
maa man formode at de til Dandftn afsungne Viser have veret Sme
deviser. Ellers var vel de dertil anvendte Viser fornemmelig Kempe
viser, saaledes som vi ovenfor have antydet
Kong Haakons mange Sotog efter Thronkrigenes Ophor opfristede
unegteligt for en Tid den gamle Sokriger-Aand i Landet, iser da der
ikke lenger fortes nogen Krig indenlands, og saaledes ej var Anledning
til at kempe til Lands, end sige til Hest, hvilket derimod allerede var
blevet det sedvanlige i Sverige og Danmark. Vi ville i det folgende
’) At Brvarodd er en celdgammel Sagnfigur, stes baade af Saro og af Her
varar-Saga. Men man behsver endog kun at have de latinske formede Navne
i Vrvarodds Saga, for at sijenne at denne tillærer en silbig Periode. Den
foregaar tildeels i Rusland, og ved denne Lejlighed gives der i Cap. 30 en
Udsigt over Ruslands Inddeling, der ganfie tilherer Tiden omkring 1200.
Rusland, siges der, bestaar af Moramar (Murom), Raadstova (Rostov), Surs
dal, Holmgard (Novgorod), Paltesija (Polotfi), Kenugaard (Kijev).
2) Se ovenfor I. 1. S. 315.
’) Se ovenfor 11. S. 1033.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
