Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Haakon Haakonsftn.
ste, hvorledes der ftemdeles udgik Sstog efter gammel Stik a Norge,
lige hen imod Aarhundredets Slutning, hvilket dog vist ikte hde sundet
Sted, dersom ikte Kong Haakons Krigstog havde givet den natiale Maade
at kcrmpe paa og i det hele tåget Folkets krigerske Aand et nyt Opstg. Imid
lertid sporede man dog det nye Systems Indvirkninger i flere Henseder. Alle
rede Sverre havde givet Gremplet med Lejetropper, og om man erikke sinder
udtrykkeligt omtalt, at saadanne have vcrret anvendte i de paafolade Tron
krige, saa havde man dog Gremplet for sig i Sverige, hoor blån andet de
misfornsjede Folkunger fsrte en Lejehcer as tydste og vendiste Hpper med
sig, da de msdte Byrge Jarl ved Herrevadsbro ’). Ja mawer endog
at Nordmcrndene selv, saavel som de Danske, lode sig leje til kcrmpe i
fremmede Lande, og at udenlandste Fyrster sendte Folk til srden for
at hverve Krigere. Der fortcrlles saaledes udtrykkeligt, at ! den en
gelste Konge Henrik den 3die i Aaret 1242 agtede at
lod han hverve Soldater i Tydstland, i Danirk og i
Norge 2). De, som han fik fra Norge, have vel for en storeel vceret
Levningerne as Hertug Skules Parti eller Vaarbelgerne, der knok ikke,
hvor mild Kong Haakon end kan have vceret, fslte sig veltil Mode
hjemme i Landet; man kan ogsaa tcrnke sig, at flere af egne
Krigere, ligesom hine Birkebeiner og Bagler, der efter Frrdlutningen
1208 gjorde Toget til Syderserne, betragtede Freden kun sown Uvirk
somheds-Tilstand og derfor gjerne grebe Lejligheden til at vme ud.
De mange Borge, der rejste sig i Kong Haakons Tid, og vori der
maatte underholdes stadig Bescrtning, vare i sig selv Gfterliinger af
fremmede Msnstre, og for Bescetningerne blev der saaledes saa givet
strenge ArtiklerLganste i Lighed med de udenlandste Borg-Le. En
saadan Borgstraa have vi endnu tilbage i den saakaldte Bonra-Net,
(ved „Borgarar" forstaaes naturligviis her de Krigere, der dne Gar
nisonen), om hvilken det siges at den vcrrdige Kong Haako lod den
scrtte sammen, og bod, at den skulde anholdes og iagttages i al„Huus"
(d. e. Borge) i Norge. Der staar rigtignok ikke tilfejet, hven Kong
Haakon dette var, men da Afstriften selv ikke er yngre end 325, og
Kongen desuden ikke kaldes „den kronede", hvilket var det Uvanlige
Tilnavn for Kong Haakons Ssnnessn, er der al Grund til - antage,
at det er ham, der menes, saa meget mere som det i sig selv i: det ri
meligste, at Skraaen blev given af den samme Konge, um hvilken
>) Se ovenfor S. 90.
’) 6nroniquo« 60 Bt. Kerum 6a!l, Bor. XXI, P
. N2: l.to? Uem?
ii«t lllii-e BLB pour p«B«er mor, el m»n<l» on
m»izno, ol on DllnemkiieK et en I^oivoo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
