Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447
1264. Kong Magnus Gnetonge t Landet.
efter at han havde erfaret sin Faders Dsd. Kong Magnus, fod den
Zdie Mai 1238, var altsaa paa denne Tid 24.z Aar gammel og aldeles
fuldmyndig. Han besad vel itte sin Faders Kraft og übetvingelige Mod,
men i Indsigter og oprigtig og redelig Vilje til det Gode stod han ikte
tilbage for ham, og enhver as hans Handlinger lcegger noksom for Da
gen, at hans Niges og Undersaatters aandelige og timelige Vel fremfor
alt og til enhver Tid laa ham alvorligt paa Hjertet. Allerede hans
Fader havde fsrt Krig mere fordi Omstcrndighederne nsdte ham dertil,
end fordi han nnrede nogen scrrdeles Tilbsjelighed for Krigerlivet; tvert
imod seer man tydeligt, at Haakons storste Hu stod til fredelig Virk
somhed og mindelig Bilcrggelse af alle Fejder. Dette fredelige Sind
var endnu mere fremtrcedende hos Magnus. Hans Fader undslog sig
ej for Krig, nåar det gjaldt at vcerne om hvad der ansaaes for Rigets
Wre; derfor havde han paa sin gamle Alder gjort det store Tog til
Skotland, hvis Resultater endog under de gunstigste Omstamdigheder neppe
vilde have tunnet opveje Omkostningerne og al den anden Ulempe, det
medfsrte; men Wren troedes at fordre det, og efter de da almindeligt
herstende Synsmaader maa man give Haakon Ret. Men vi ville see,
hvorledes Magnus’s fredelige Sind, og inderlige Overbeviisning om at
Fred og Ro var det swrste Gode han kunde give sine Undersaatter,
bragte ham til at frigjsre sig for siige conventionelle Mres-Hensyn,
og hvorledes han omsider besluttede sig til heller at opgive de om
tvistede, for Norge saa lidet nyttige Syderoer, end at fsre en lang
varig Krig, hvis Udfald dog tilsidst vilde vcere tvivlsomt nok. Det er
maaskee endog ikke saa usandsynligr, at Kong Haakon selv paa sit Dsds
leje har indseet det unyttige i lcenger at ville ofre Folk og Penge paa
at bevare et vaklende Herredsmme over hine fjerne, urolige Egne, og
at han selv i det Brev, han lod skrive til sin Ssn, har raadet ham dertil.
Dette bestyrkes maaskee deraf, at de Lendermamd og svrige Befalings
mcrnd, der vare blevne tilbage i Orknserne, allerede tidligt om Vaaren
paa egen Haand, og saa vidt man kan stjonne, uden at have indhentet
Kong Magnus’s Samtykke, sendte Gesandter til den skotske Konge, for
at hore, hvorvidt han nu skulde vcrre tilbsjelig til at stutte Fred.
Imidlertid vil det nedenfor sees at denne Sendelse maaskee ogsaa havde
en ganske anden Hensigt, der, nåar den blev bekjendt, maatte vcette
Skoternes stsrste Uvilje, som ogsaa ganske rigtig paafulgte. Gesandterne
vare Bistop Henrik, og Cantsteren Sira Astatin ’). De fandt en daar
lig Modtagelse. Man truede endog med at lade dem drcebe eller fcengfle,
og der klagedes blandt andet over at Nordmcrndene havde brcrndt og
herjet mere end en Trediedeel as hele Skotland. De vendte saaledes til
’) Magnus’s Saga, Cap. l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
