Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Magnus Haakonsftn.
Udrustningerne hvorved da rimeligviis de i Aaret forud byggede Skibe
kom til Gode og begav sig syd til Dumfries, hvorfra der tun er et
kort Stytte Vej over til Man. Denne Nej belMede han dog itte at
tilbagelcegge, thi Magnus msdte ham allerede ved Dumfries, og faldt
ham ganske til Fode. Han gik ham til Håande, erklcrrede sig for hans
Vasal, og astagde ham Lenshylding, kun paa det Vilkaar, at han for
sig og sine skulde have et sikkert Tilflugtssted i Skotland, hvis Norges
Konge angreb ham for at hevne hans Frafald; derimod stulde han, nåar
det behsveoes, stille til den skotske Konges Djeneste ti Krigsstibe, fem
paa 24 og fem paa .12 Aarer. Umiddelbart derefter sendte Kong Alex
ander larlerne Villjam af Moray og Alexander af Buchan saavel som
Alan Durward, med en betydelig Skare deels indfodde deels lejede Kri
gere, til de egentlige Syderoer, for at erobre dem ’). Ogsaa dette lykke
des, da der for Ojeblittet var liden eller ingen Styrke til Oernes For
svar. Angus paa Ila og mange af dem, som Aaret forud havde fulgt
Kong Haakon, underkastede sig nu Skoterne. Te Forrcrdere, siger For
dun, rfter hvis Opmuntring den norske Konge var kommen til Skotland,
bleve deels drwbte i Kamp, deels forjagede; nogle af de fornemste bleve
hcengte, og en stor Mcrngde Bytte samlet paa Derne. Kun Kong
Duggall vidste at vogte sig saa godt paa sine Skibe, og rimeligviis at
flygte til fjernen, men afsidesliggende Egne, at man itte fik fat paa
ham 2). Endelig sendtes en Hcer mod Katnesingerne, til Straf, siges der,
fordi de havde udredet den Contribution, som Kong Haakon havde paalagt
dem. Sandsynligviis havde de endog hyldet Kong Haakon. De
skotske Krigsmcend toge meget Gods fra Katnesingerne; det tillcegges
itte, om det stede ved Plyndring, eller ester Overeenskomsti dette sidste
synes dog at ligge mere i Ordene og stemme nsjere med de forhaan
denvcerende Omstcrndigheder. Det heed endog, at de vilde herje over
paa Orknoerne, hvilket bestemte Agmund Krskedans, der just nu var
!) At ogsaa Jarlen af Mar og Galloway-Folkene vare med paa dette Tog, sees
af denne Jarls Regnfiab som „Ehamberlain" for 1264, hvor der staar: Item
en yderligere Udgift af 30 Pd. 13 Sh. 6 Pence til Fortcering for 200 Ser
geanter, som Jarlen af Mar ftrte med fig til Verne, efter Kongens Befa
ling, om Sommeren 1264, Derhos bemerkes, at bemeldte Jarl af Mar sik
af Kongsgaardene paa Cantyre fra Pinseterminen 1264 20 Kjer for 3 Pd.,
og overlod dem til Galloway-Mcendene, der manglede Victnalier.
°) Fordun, X. 18. Kong Magnus’s Saga, Cap. 4. Her feer det ved fsrste
gjelast ud, som om dette henftres til 1265, men ved ncermere Eammenhol
den med Cap. 2 erfarer man dog at det er Sommeren 1264, som menes. Li
geledes seer det ud, som om der ej alene siede et Tog fra Skotland lige til
Man, men og som om dette Tog siede efter Toget til Syderserne. Angivel
sen er dog kun leselig, og Fordun har her vistnok det rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
