Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1264—1270. Anseede Mwud i Norge. 473
lige Magt og Anseelse naaede den paa Olaf den helliges Tid, ved Vrs
drene Kalf, Finn, Thorberg og Arne; den var besvogret saavel med
Sole-Mtten som med Thjotta-Mtten og senere med Konge-Mtten selv,
samt med larle-Wtten paa Orknserne, ja i Tidens Lsd var der neppe
en eneste hsjbyrdig norst Mtt, der ej kunde udlcde sin Herkomst fra den:
vi have ovenfor viist, hvorledes alle de moegtige norske Mtter ved Mid
ten as det 12te Aarhundrede vare indbyrdes besvogrede’). Men uagtet
flere as dem maastee overgik Arnunga-Mtten i Rigdom og politist Ind
flydelse, var der neppe nogen, som kunde maale sig med den i Wlde og
virkelige Hsjbyrdighed. Omswndighederne fsjede’ det saaledes, at kun
Thorberg Arnesssns Linje vedvarede, Mand ester Mand, til det Tids
punkt, hvortil vi her ere komne. Kalf Arncsssn efterlod, saa vidt vides,
ingen Gfterkommere; Finn havde kun Dstre, as hvilke den ene, Inge
bjsrg, blev Stammoder saavel til de senere orknsiste larler,’ som til
den Linje as det skotske Kongehuus, der kaldtes den macwilliamste eller
rgremontste. Arne Arnesssns sidste mandlige Wtling var den ovenfor
omtalte Vidkunn Grlingsssn i Bjarks, der i Aaret 1183 drcebtes af
Vaard Gutyormsssn og Ivar Silke; hans Syster Ragna, oprindelig
maastee bestemt for Kong Magnus Grlingsssn selv, blev, som det lige
ledes er omtalt, gift med den lovkyndige Bjarne Mardsssn, senere Lag
mand paa Haalogaland Bjarks, Thore Hunds gamle Wttegaard, havde
denne Green af Arnunga-Wtten erhvervet ved lon Arnesssns Gifter
maal med Thores Ssnnedatter Nannveig, og siden den Tid kaldtes den
Bjarko-Mtten, eller Vjarksingernes Wtt. Derimod kaldtes den anden
Linje, Thorbergs, Giste-sGtten ester dennes Hovedgaard Giste paa
Ssndmsre. Thorbergs Mtlinger synes i det hele tåget at have vcrret
rolige og loyale Mcrnd, der med Maadehold benyttede sig af deres Magt,
og derved tilsyneladenoe kom til at spille en mindre fremragende Rolle
end de ikke ncrr saa hsjbyrdige Blindheims- og Reins-Mcend. De synes
i det hele tåget ikke at have blandet sig mere i de politiske Storme/ som
i Slutningen af det 12e og Vegyndelsen af det 13de Aarhundrede ry
stede Norge, end netop nsdvendigt; de synes mere at have vceret nsd
sagede dertil formedelst deres fremragende Stilling, end at have fulgt
deres Tilbsjelighed. Det forstaar sig af sig selv, at Wtten, den
ypperste af alle aristokratiske Wtter i Norge, under Kampen mellem
Magnus Grlingsssn og Sverre sluttede sig til den fsrste.- saaledes finde
vi Nikolas Paalsssn Kuvung af Giste, Mttens davcerende Hoved, som
den eneste af Magnus’s davoerende Tilhcrngere, hvilken Kong Sverre
’) Dette sees aller bedst ved Sammenligning af Slcegttavlerne i de foregaaende Vind.
2) Se ovenfor 111. S. 151, 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
