Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12L4-l2?0. Anseede Mcrnd i Norge, 4?9
jsn, der igjen havde en Son, ved Navn Ragnvald, som ftemdeles borte
blandt Landets Magnater. Aslak Nagnvaldsson var i sin Tid forleuetmed
Skiens Sys,el, uden at man dog deraf tor stutte, at Mtten selv Horte
hiemme der, thi vi have netop ved Skiens Syssel seet Gxempel paa,
hvorledes den overdroges til vildfremmede Mcend, idet nemlig Tbord
Kakale forlenedes dermed, og det samme synes at have vsret Tilfalde
med flere as disse ostlandffe Syster. Saaledes treffe vi i den senere
Deel as Kong Magnus’s Regjering, som Sysselmand enten paa Op
landene eller i Viken, en Mand fra Sondfjord, hvilken vi i det Folgende
ville see at spille en ualmindelig glimrende Rolle. Dette var den
hendte Audun Hugleiken, as sin Wttegaard Hegranes paa lolustor
lIol,ter) kaldet Audun as Hegranes, men mere bekjendt under Tilnavnet
„He,takorn", fordi han, soni det heder, var den forste i Norge, som fod
rede stne He,te nied Korn. Om denne Audun tilborte nogen Mt
og da hvllken, vides ikke, men man erfarer, at han var beslaget med
Kongehu,et, og dette i Forbindelse med hans Lovkyndighed og andre ud
merkede Ggenstaber, forklarer noksom hans hurtige Stigen. Allerede
ved 1273 kaldes han „den viseste Mand i Landsloven" ’’) og i 1276
finde vl ham som en af Kongens Stallarer Vi ville i det folgende
ste, hvorledes han omsider svingede sig op til larle-VaMgheden.
En anseet Lendermand fra Ryfylke, der na-vnes i den’sildigere Teel
afKong Magnus’s Regjering, og som maastee derfor inrrmest skyldte
gen stnOphojelse, var Gaute i Tolga, fra hvem en m<rgtig
meoe. Men man kjender intet til hans Forfare eller odrige
Kantstervcrrdigheden vedblev Sira Astatin at beklwde indtil 1270
da Bl,koP Peter i Bergen dode, hvorefter Astatin, sikkert ved Kongens
Medvirkning, befordredes til den ledige Vistopsstol. Askatins Sted
So„ Thsre, kaldet Biskopen eller Th.re
Kantster; denne Mand, der siden blev Lendermamd og giftede sig maa
aaledes stjont verdslig, have faaet en gejstlig Opdragelst, og stod alt
,aa fuldkouimen i samme Kategori som de bekjendte retskyndige Regje^
rmgsmand, der fra denne Tid af Mede saadan vigtig Rolle i Frankriae -
atter et ikke utvetydigt Beviis paa Indflydelsen af den nu mere og mere
l Rorge almndelige Skik, at de, der lagde sig efter en bsjere Lærdom,
uderede ved Universitetet i Paris, og fornemmelig lagde sig ester Rets
yndlgheden, saavel den cioile som den canoniste. Man tor vistnok med
emmellg SlMrbed antage, at Thore Haakonsson hadde gjennemgaaet et
saadant Studium, og derved erhvervet til Forvaltningen af Kantster
’) Arne Vifiops Saga Cap. lt.
’) Isl, Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>