Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Haakcnsftn.
beiurvute Gaarde ved Bryggen, Guldstoen og Leppen, der endnu fore
disse Navne.
5:;, Kong Magnus’s Lovreform og hans Forhandlinger desangaaendc med
Erkebiffop Jon.
Saa snart Kong Magnus havde faart frie Hcrnder for Krigen med
Skotland, rettede han sine fornemste og’ ivrigste Bestra’belser paa en
fuldstwndig Reform af Landets Love. Vi have seet, hvorledes
Trangeu dertil allerede gjorde sig gjeldende, saavel under Kong Haa
kon Sverresson, som under Kong Haakon Haakonsson, og navnlig,
hvilke betydelige partielle Forbedringer denne bragte tilVeje; men nogen
almindelig, gjennemgribende Forandring opnMede Haakon dog ikke at bringe
i Stand; og navnlig Jod det endnu tilbage, ved Siden af de enkelte
Reformer at tilveiebringe en fuldkommcn Eenhed i Lovgivningen for Lan
dets enkelte Dele. Om der end ikke er os opbevaret noget Grempel paa
de Misligheder, som det forte med sig, at hvert af de tre gamle Lag
sokn eller Lovforeninger hadde sin sirrstilte, fra de svrige i mange
Enkeltbeder asvigende, Lovgivning, saa behsver man dog tun at vide, at
dette var TilKldet, for at indsec hvor mange Ulemper det maatte afsied
komme. Man kan derfor ikke betvivle, at allerede Haakon, som vi oven
for have ytret, var betamkt paa at faa de tre forskjellige Lovgivninger
sammensmeltede til een, og det sluttes atter bedst deraf, at Kong Magnus
saa hurtigt bragte dette vigtige Arbejde i Stand, som det her i det sol
gende vil sees; thi det synes neppe muligt, at det havde kunuet udfores i saa
faa Aar, med mindre det allerede for en stor Deel var forberedt under Kong
Haakon. Der maa saaledes upaatvivleligt fra hans Dage dave ligget
Udkast til en ny Fcelleslovgivuing for det hele Land, om ikke fuldt lid
arbejdede, saa dog for en Teel og forsogsviis affattede, om det end
ikke lykkedes bam at faa dem vedtagne, eller vel rettere Arbejdet selv
ikke var nok frem skredet, til at dette kunde ftee. Man kan ogsaa paa det
nan-meste slutte noget saadant af den Lovbog, som Kong Magnus alle
rede i Aaret 1265 sendte ud til Island, for der at faa den vedtagen,
og om hvilken vi i det folgenoe komme til at tale mrrmere. Tenne
Lovbog, hvilken vi rigtignok ikke have i dens fsrste Skikkelse, men kun
saaledes som den saa ud efter at vwre bleven foroget med en Deel Til
sattninger, fornrmmelig i Aaret 1273, viser sig nemlig, disse Mscrtnin
grr fraregnede, at vcrre en Sammensmeltning af Frostathingslagen og
Gulathingslagen, forsget med de celdre Netterboder, hvilke, som i det
foregaaende er paaviist, enten ere at henfsre til Kong Haakon Sverres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
